Kulturnatten 15. oktober
Hovedbiblioteket har åbent til kl. 24 på Kulturnatten
Gratis adgang med Kulturpas efter kl. 18.
Du kan købe Kulturpas og program hos os hele aftenen (og vi har aldrig prøvet at have udsolgt)
Program
Hvert kvarter
Kl. 18.30 - 21 |
|
Se hvor bøgerne forsvinder hen
Under biblioteket buldrer det store anlæg, der sorterer bøgerne, når du har afleveret dem ved automaten i forhallen. Små og store teknikbegejstrede får her mulighed for at studere sorteringsanlægget bag kulisserne.
|
| Ca. hvert 10. min. Kl. 19 - 20.30 |
|
Panumkoret på Balkonen
Korets mange stemmer fylder forhallen med stor musik af nulevende amerikanske komponister. Under ledelse af Jon Hollesen.
Sangene er af nulevende amerikanske forfatter som f.eks. Eric Whitacre med sangen Water Night og Morten Lauridsen (ja, han er amerikaner) med Ave Maria
Koret er et amatørkor bestående af knap 40 studerende. Normalt synger de klassisk om foråret og en blanding af jazz/rock/pop/folkemusik/gospel om efteråret.
http://www.panumkoret.dk/
|
| Kl. 19 - 20.30 |
|
1001 nat: Pynt æsker med ædelsten og flagermus v/Susanne Holck
Der er 1001 nats stemning i Børnebiblioteket, når børn og barnlige sjæle pynter æsker med smykkesten, guld og sølv. I æsken gemmer sig flagermus med overnaturlige historier.
|
| Kl. 19.30 - 20.45 |
|
1001 nat: Mavedans for hele familien i Bibliotekssalen
Få vredet mavemusklerne ud i positioner, du ikke troede var muligt, når Danmarks Mavedanserskole underviser børn og deres familier i mavedansens grundtrin. Undervejs vil der være show ved professionelle mavedansere.
|
| Kl. 21 - 22 |
|
Lynkursus: Logik for burhøns v/filosof og professor Vincent F. Hendricks
i Læsesalen
"Det er jo logisk" siger man ofte uden egentligt at gøre sig klart, hvad det er, som er så logisk. Logik betyder læren om gyldige følgeslutninger eller konklusioner - ikke andet. Tit og ofte forveksler man, hvad der er logisk med, hvad man synes er rimeligt, korrekt, commonsense, naturligt og så fremdeles. Men logik og commonsense er ikke sammenfaldende, argumentation er ikke det samme, som hvad man nu måtte mene, og viden er igen en helt anden slags kronjuvel i vor tænkning. Forholdet mellem logik, argumentation og viden tages her op med konstant og underholdende eksempler fra mediestrømmen, politik og hverdag.
|
|
Kl. 22 - 23.30
|
|
Marie Frank koncert i Avissalonen
Den 13. september udkommer Marie Franks fjerde album i eget navn. Der er som altid tale om en samling iørefaldende melodier, og tekster der vil mere end bare at rime.
Marie's rødder i sing&songwriter traditionen fornægter sig ikke og man kan godt høre, at især den nye amerikanske indie-scene har gjort indtryk de senere år.
"Men jeg er jo noget af et pop-øre" tilstår Marie Frank, der stråler ved tanken om at skulle præsentere ny musik og sine egne klassikere.
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
|