ÅBNINGSTIDER

 Fre. d. 12.3.2010
10:00 - 17:00
11:00 - 16:00
12:00 - 16:00
10:00 - 16:00
 
 

NYHEDSBREV

 
Tilmeld   Frameld
 

SØGNING




 
 
Om biblioteket
 

Det mener brugerne

 

 

 

Mere end 6200 personer deltog i en brugerundersøgelse i i foråret 2008.

97% er "tilfredse" eller "mere end tilfredse" med Frederiksberg Bibliotek. 

 

Den høje tilfredshed går på tværs af bibliotekets filialer og på tværs af forskellige brugergrupper, fx i forhold til køn, alder og uddannelse.

 

Stadsbibliotekar Anne Møller-Rasmussen takker for den store lyst til at deltage og for den gode tilbagemelding. "På de punkter, hvor tilfredsheden er knap så høj, vil vi anstrenge os yderligere for at forbedre os", tilføjer hun.

 

 

 

 

 

Hovedkonklusioner fra rapporten lavet af Capacent Epinion:

 

 

Brugerne er tilfredse med FKB

 

  • En meget stor andel af brugerne er tilfredse med FKB: 97% af brugerne svarer, at de alt i alt er "meget tilfredse" eller "tilfredse" med FKB.
  • Tilfredsheden går igen på tværs af filialerne og på tværs af forskellige brugergrupper.

 

Tilfredshed med bibliotekernes materialer
  • Brugerne mener, at bibliotekerne har en god materialebestand indenfor de områder, som brugerne benytter. Størst tilfredshed ses i forhold til fagbøger og skønlitteratur.  
  • I forhold til udvalget af musik, dvd'er og computerspil ses generelt en lidt lavere tilfredshedsgrad, som dog overvejende skyldes, at en del brugere ikke anvender denne type materialer.
  • En overvægt finder også ventetiden på materialer passende, men en andel på 15% finder dog ventetiden for lang.
Flotte bedømmelser af FKB's personale
  • Bibliotekernes medarbejdere opnår gennemgående rigtig gode bedømmelser fra brugerne
  • Stort set samtlige brugere vurderer, at telefonbetjeningen er god.
En del brugere benytter  ikke FKB's arrangementer
  • Hovedparten af brugerne, 81%, har ikke deltaget i arrangementer inden for det seneste år.
  • Tilfredsheden med FKB's arrangementer er til gengæld gennemgående høj blandt de personer, som har deltaget i arrangementerne.
Tilfredshed med hjemmeside
  • Der er stor tilfredshed med hjemmesiden blandt brugerne. 
  • Kun en mindre del af brugerne, 12%, benytter bibliotekets gratis nyhedsbrev, som udsendes via e-mail.
Tilfredshed med rammer og indretning
  • Brugerne tilkendegiver generelt, at de er meget tilfredse med FKB's atmosfære og bygninger.  
  • En del brugere er mindre tilfredse med muligheden for at finde en PC-plads og i forhold til at kunne finde det, som man skal bruge.
  • En lille andel mener desuden, at opdelingen i biblioteket er mindre hensigtsmæssig.
En femtedel af brugerne ser gerne ændrede åbningstider
  • Størstedelen af brugerne er tilfredse med bibliotekets nuværende åbningstider.
  • Omvendt ønsker omkring en femtedel af brugerne ændrede åbningstider. Dermed er åbningstiderne ét af de områder, hvor flest brugere ønsker ændringer.
  • Analysen viser dog, at det ikke er muligt at øge tilfredsheden uden at øge den samlede åbningstid
Også tilfredshed blandt BK-lånerne
  • Også blandt BK-lånerne er der udbredt tilfredshed på stort set alle områder.
  • BK-lånerne er tilfredse med ventetiden på materialer.
  • Langt størstedelen af BK-lånerne finder telefonbetjeningen god.
  • BK-lånerne er generelt tilfredse med bogpakken og bibliotekarernes rådgivning og hjælp.
  • Stort set alle BK-lånerne er desuden enige i, at ordningen er nem at bruge og passer til deres behov.
  • Omkring en femtedel af BK-lånerne har deltaget det årlige Biblioteket Kommer arrangement.

 

Ordforklaring:


FKB: Frederiksberg Kommunes Biblioteker
BK: Biblioteket Kommer - en udbringningsservice til handicappede og ældre

 


Læs hele rapporten:  Brugerundersøgelse 2008

 

 

 

 
 
 
Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3  |  2000 Frederiksberg  |  Tlf. 38 21 18 00  |  Fax. 38 21 17 99  |  E-mail:  bib@fkb.dk