Bakkehusmuseet på Rahbeks Allé modtog i begyndelsen af 1900-tallet store samlinger af bøger, breve og manuskripter fra personer, der havde haft tilknytning til Bakkehuset - med andre ord: guldaldertidens store kulturelle personligheder.
Der opstod hurtigt et ønske om at gøre disse samlinger tilgængelige for litteraturhistorikere og andre interesserede. Da Bakkehusmuseets bestyrelse ikke selv magtede opgaven, blev samlingerne overdraget til Frederiksberg Kommunes Biblioteker i 1939, mod at Hovedbibliotekets personale påtog sig registreringen. Dette arbejde blev straks iværksat, og i løbet af få år var alle bøger katalogiseret, og brevene og manuskripterne blev pakket forsvarligt og registreret.
I slutningen af 2010 åbner biblioteket en ny hjemmeside, hvor der bliver adgang til en del af samlingen, der rummer ca. 14.000 breve og manuskripter.
På de næste sider kan du læse mere om
Bakkehusets Manuskriptsamling.