Indholdsfortegnelse:
Frederiksbergs historie i alm.
Frederiksberg Slot og slotshaverne
Læs også om de to nye bøger, der er udkommet i anledning af byjubilæet.
Frederiksbergs historie i almindelighed
Eiler Nystrøm: Frederiksbergs Historie. 1942-1953. 3 bind, ill.
Standardværket om Frederiksbergs tidlige historie, idet hovedvægten ligger på perioden fra middelalderens Solbjerg til midten af 1800-tallet.
Jørgen Hørbøll: Frederiksberg fra Bondeby til Storstad. 1945. 154 sider, ill.
En kortere fremstilling af Frederiksbergs historie. I modsætning til Nystrøm fortsætter Hørbøll sin historiske beskrivelse op til udgivelsestidspunktet.
Henning Bro og Michael Bach: Ude på Frederiksberg. En lokalhistorisk lystvandring gennem byen. 2001. 103 sider, ill.
Atter en historisk skildring af Frederiksberg fra de ældste tider og til i dag. Bogen udkom i anledning af Frederiksbergs 350-års jubilæum og er illustreret med mange billeder.
Allan Tønnesen og Claus M. Smidt: Frederiksberg før og nu - og aldrig. En billedkavalkade. 1991. 368 sider, ill.
Udgivet som 12. bind i serien "København før og nu og aldrig". Nyttig som opslagsværk om for længst forsvundne og stadig eksisterende bygninger på Frederiksberg. Bogen, der er gennemillustreret, går frem efter de enkelte veje.
Frederiksberg kommuneatlas. Bevaringsværdier i byer og bygninger. Udgivet af Skov og Naturstyrelsen. 1994. 64 sider, ill.
Bogen kortlægger kommunens bevaringsværdige bymiljøer og bygninger.
Henning Bro: Fra landsby til storby. Historiens lange linjer på Frederiksberg. 1996. 23 sider, ill.
Kronologisk oversigt over de vigtigste begivenheder i Frederiksbergs historie i tusinde år.
Frederiksberg gennem 300 år. Red. af Mogens Lebech. 1951. 246 sider, ill.
Rigt illustreret pragtværk, udgivet i anledning af Frederiksbergs 300-års jubilæum.
Frederiksberg Kommune. 1934. 518 sider, ill.
Omtalt som "Frederiksberg 1934" og udgivet i serien "Danske Byer og Sogne". Bogen indeholder især mange oplysninger om de da eksisterende virksomheder og forretninger i kommunen.
Charles Haugbøll: Frederiksbergs veje og gader. 1973. 151 sider.
Hvorfor hedder vejen det, den gør? Det kan man finde svaret på i Haugbølls gadenavnebog.
Fra 1800-tallet findes tre samtidsskildringer af Frederiksberg - dets huse og landsteder, dets institutioner og dets indbyggere. Alle tre bøger er genoptrykt af Historisk-topografisk Selskab for Frederiksberg:
Jacob Davidsen: Gamle Minder fra Frederiksberg og Vesterbro. 1953. 152 sider.
Adamine Gerber: Frederiksberg By med Sideveje til Porten. 1955. 126 sider.
Wilhelm Henriques: Frederiksbergske Tilstande. En Skizze. 1949. 85 sider.
Frederiksberg gennem tiderne. 1946 ff.
Årbog udgivet af Historisk-topografisk Selskab for Frederiksberg. Der er foreløbig udsendt 24 bøger i serien.
Frederiksberg Slot og slotshaverne
Frederik Weilbach: Frederiksberg Slot og Frederiksberg Have. 1936. 136 sider, ill.
Hovedværket om slottet og haverne. Hovedvægten er dog især lagt på slottets arkitektur. Bagest i bogen findes opmålinger af slottet - fra kælder til kvist!
Jens Peter Olsen: Frederiksberg Slot - Hærens Officersskole. 1997. 81 sider, ill.
Rig illustreret bog om slottets historie og indretning - samt om slotshaverne og bygningerne dér.
Ebbe Sadolin: Vandringer i Frederiksberg Have. 1978. 112 sider, ill.
En flot bog om slotshaven, illustreret med kunstnerens egne tegninger.
Else Glahn: Det kinesiske lysthus i Frederiksberg Have. 1967. 52 sider, ill.
Bent Jørgensen: Zoo en historie om dyr og mennesker gennem 125 år. 1984. 178 sider, ill.
I et hjørne af Frederiksberg Have har Zoologisk Have ligget i næsten halvandet hundrede år.
Allan Tønnesen: Bakkehusets historie. 1995. 89 sider, ill.
Bakkehusets historie fra 1620 til i dag.
Omkring Bakkehuset. Bakkehuset og dets beboere set med samtidens øjne. Red. af Inge Nørballe. 1993. 77 sider, ill.
Med bidrag af datidens store ånder, der besøgte Bakkehuset.
Harald Jørgensen: Møstings Hus. Fra eksklusivt landsted til attraktivt kulturhus. 1990. 63 sider, ill.
Møstings Hus, der i en menneskealder var sommerbolig for en af Frederik VI's ministre, blev flyttet fra Smallegade 2 til Andebakkestien i 1977 og bruges i dag til kunstudstillinger.
Barbara Zalewski: Hjemme på Gammel Kongevej. 1996. 178 sider, ill.
Rigt illustreret værk om en af de ældste veje i kommunen. Bogen fortæller både om de oprindelige landsteder fra 1700-tallet, de tidlige industrieventyr ved Sankt Jørgens Sø, og beboelseshusene og forretningerne, der kom til at dominere gaden fra slutningen af 1800-tallet.
Lars Cramer Petersen: Godthaabsvej gennem Frederiksberg og København. En lokalhistorisk billedfortælling om et hjulspor, der blev til en hovedfærdselsåre. 1995. 60 sider, ill.
Også Godthåbsvej hører til de oprindelige veje i kommunen, og selvom den først blev bebygget lidt senere end Gammel Kongevej, har også Godthåbsvej sin spændende historie at fortælle.
To beboelseskvarterer på Frederiksberg har fået deres egen bog. De er også værd at stifte bekendtskab med:
Carl Erik Andresen: Rækkehusene på Fuglebakken. 1994. 104 sider, ill.
Den Hvide By. Frederiksberg Arbejderes Byggeforening 1898 1998. Red. af Inger Eisner. 1998. 168 sider, ill.
Chr. Rasmussen: Frederiksberg Kirke 1734-1934. 1933. 312 sider, ill.
Skildrer, foruden Frederiksberg Kirke, også hele Frederiksbergs kirkelige historie.
Kirkerne på Frederiksberg. Red. af Inge Nørballe. 1997. 105 sider, ill.
Udgivet i anledning af Frederiksberg Provstis 100-års jubilæum. I ti kapitler beskrives hver enkelt kirke på Frederiksberg.
Otte kanter af en kirke. Red. af Annette Eilschou Holm. 1983. 83 sider, ill.
Frederiksberg Kirke
Niels Maare: Frederiksberg Slotskirke 1710-1960. 1960. 107 sider, ill.
Allan Tønnesen: Herunder hviler - . 1998. 123 sider, ill.
Udgivet i anledning af Frederiksberg Begravelsesvæsens 100-års jubilæum. Bogen indeholder fyldige oversigter over berømte mænd og kvinders gravsteder på kirkegårdene.
Robert Neiiendam: Forlystelsernes Allé. 1958. 300 sider, ill.
Hovedværket om de frederiksbergske teatres historie. Forlystelsernes Allé hentyder til Frederiksberg Allé.
Lisbet Grandjean og Ida Poulsen: Det lystige Frederiksberg. 1996. 2 bind, ill.
Muntre skildringer omforlystelsesetablissementer, teatre og restaurationer på Frederiksberg. Bind 1 handler om Frederiksberg Allé, bind 2 om Allégade.
Teater er nutid 1869-1994. Red. af Karen Maria Bille. 1994. 80 sider, ill.
Udgivet i anledning af Betty Nansen Teatrets 125-års jubilæum. Teatret var tidligere kendt som Frederiksberg Morskabstheater.
Fortæring efter ernæring for ganen og for øjet på Frederiksberg. Red. af Svend Esbech. 1988. 56 sider, ill.
En skildring i billeder af forlystelses- og restaurationslivet på Frederiksberg.
Poul Holst: Lorry. Bidrag til Frederiksbergs forlystelses og kulturliv gennem ca. 175 år. 1978. 62 sider, ill.
Niels Maare: Jens Andersen Hallebye, værtshusholder, vognmand og brødbager. 1955. 80 sider, ill.
Allégade 10 - Frederiksberg Selskabslokaler.
Også sport har spillet en stor rolle på Frederiksberg. Her skal blot nævnes et par jubilæumsskrifter:
Poul Prip: Kjøbenhavns Boldklub 1876 - 26. april - 1976. 1976. 223 sider, ill.
Frederiksberg Idræts Forening 1913 - 24. februar - 1963. 1963. 78 sider, ill.
Sven Røgind: Frederiksberg som erhvervssamfund. 1968. 205 sider, ill.
Hovedværket om industri og erhvervsvirksomheder i Frederiksberg Kommune. Det er en generel beskrivelse, der er med andre ord ikke skrevet udførligt om de enkelte virksomheder.
Som eksempler på forskellige virksomheders jubilæumsskrifter kan nævnes:
Mogens Lebech: Solbjerg 1895-1970. Aktieselskabet Det Danske Mælke-Compagni. 1970.155 sider, ill.
Aktieselskabet Fisker & Nielsen. 1906 26. februar 1956. 1956. 72 sider, ill.
Jørgen Christiansen og Ernst Christiansen: En Stjernevogn kørte ud. Bryggeriet Stjernens historie gennem 50 år. 1952. 296 sider, ill.
NKT 100 år. Red. af Inger Jessen. 1998. 288 sider, ill.
Nordiske Kabel- og Trådfabrikker.
Gasforsyningen Frederiksberg 125 år. 1860 1985. 1987. 34 sider, ill.
Frederiksberg Kommune 1858-1900. En oversigt. 1901. 312 sider, ill.
Unægtelig et gammelt værk, men stadig en god kilde, hvis man vil fordybe sig i kommunale forhold i 1800-tallets sidste halvdel. Et tilsvarende værk for det 20. århundrede savnes.
Albert Fabritius: Frederiksberg Kommunestyre 1857-1957. 1957. 310 sider, ill.
Biografisk opslagsværk om medlemmerne af Frederiksberg Kommunalbestyrelse, iblandet mange skildringer af store og små sager fra kommunens første hundrede år.
J. Boisen Schmidt: Sognestyret på Frederiksberg før 1857. 1957. 131 sider, ill.
Før 1857 var der sogneforstanderskab og før dem de såkaldte "frederiksbergske gårdmænd", hvis historie rækker tilbage til 1770'eme.
Joakim Larsen: Frederiksberg Skolevæsen og dets Udvikling 1858-1900. 1901. 92 sider.
Atter et gammelt værk, men en uundværlig kilde til det kommunale skolevæsens historie i 1800-tallet. Igen savner man et tilsvarende værk for det 20. århundrede.
Annette Wiborg: Glimt fra 100 år med Frederiksberg-lærerne. 1999. 96 sider, ill.
Udgivet i anledning af Frederiksberg kommunale Lærerforenings 100-års jubilæum.
Næsten alle kommuneskoler på Frederiksberg har udgivet et jubilæumsskrift. Det vil ikke være korrekt at trække en skole frem for andre, så her er i stedet nogle bøger om andre skoler og læreanstalter på Frederiksberg:
H.C. Bendixen: Omkring 200-året for oprettelsen af Den Kongelige Veterinærskole den 13. juli 1773. 1973. 275 sider, ill.
Kampen for en højere læreanstalt. En mosaik omkring Handelshøjskolen 1917-92. Red. af Ole Lange. 1992. 235 sider, ill.
Tage Kampmann: Frederiksberg Seminarium i 80 år. 1999. 88 sider, ill
Syge- og sundhedsvæsenet på Frederiksberg. 1980. 96 sider, ill.
Historisk beskrivelse af det frederiksbergske sundhedsvæsens historie siden midten af 1800 -tallet.
Harald Jørgensen: Fra arbejdsanstalt til forsorgshjem. 1972. 180 sider, ill.
Københavns berygtede tvangsarbejdsanstalt lå fra 1822 til 1908 på Ladegården.
Nete Balslev Wingender: "Drivhuset for den sygnende Plante!". 392 sider, ill.
Skildring af åndssvage børns opdragelse på Gl. Bakkehus i årene 1868 1902.
Engle og harper. Red. af Harald Steffensen m.fl. 1988. 265 sider, ill.
Udgivet i anledning af Diakonissestiftelsens 125 års jubilæum.
Frederiksberg har også dannet ramme om mange velgørende stiftelser. Et par af dem har udgivet jubilæumsskrifter:
Alma Brockdorff: Præsteenkehjemmet på Frederiksberg. 1990. 184 sider, ill.
"Efter ærligt Arbejde - velfortjent Hvile". Københavns Postbudes Alderdomshjem 1896-1996. Red. af Ebert Fich. 1996. 120 sider, ill.
Dette var bare nogle eksempler på bøger om Frederiksberg i fortid og i nutid. Men der findes selvsagt mange flere bøger end de nævnte. Følgende bibliografier kan varmt anbefales til videre studier af Frederiksbergs historie.
Litteratur om Frederiksberg. 4. udgave. Red. af Birgit Rühl. 1989. 264 sider.
Bøger og artikler om Frederiksberg indtil udgangen af 1985.
Litteratur om Frederiksberg. Tillæg til 4. udgave. Red. af Michael Bach. 1997. (I: Frederiksberg gennem tiderne 1997).
Bøger og artikler om Frederiksberg i perioden 1986-1995.