"Biblioteket spiller online"
Frederiksberg Bibliotek, Herning Centralbibliotek, Odense Centralbibliotek, Roskilde Centralbibliotek og Vejle Centralbibliotek har fået tilsagn om bevilling fra Styrelsen for Bibliotek og Mediers udviklingspulje til projektet: Biblioteket Spiller Online.
Projektet løber over 2 år med start d. 1.9.07 med forlængelse til august 2010, og er forankret på Frederiksberg Bibliotek.
Projektmodning:
Forud for projektet har der været en fase med projektmodning, hvor der dels er skabt kontakter til spilverdenen, Danmarks Radio, Dansk BiblioteksCenter og etableret et samarbejde med de nævnte biblioteker.
Projektets ide:
Projektets ide er både at undersøge muligheden for at skabe adgang til online spil og tilvejebringe en online udlånsplatform af spil.
Samtidig skal projektet udvikle nye roller for biblioteket som facilitator for spilteknologier både for slutbrugere og for bibliotekerne.
Projektet har indgået samarbejde med DBC i et konsortium om udvikling af ét fælles site, spilogmedier.dk, med anmeldelser af spil og og med downlån af spil til egen pc.