
Om dette arrangement
8. marts: Stærke fortællinger
Alt fra MeToo til ligestilling på nydansk er på dagsordenen, når Biblioteket Frederiksberg undersøger det at være kvinde i Danmark anno 2018 i anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag. Det sker med et omfattende program, som har de stærke fortællinger i litteraturen og på den danske debatscene som omdrejningspunkt.
Program:
7.45 - 8:30: Kultur til Kaffen – Et skud kvindekamp fra 70’erne til i dag. Caroline Due fortæller om udviklingen fra kvindekampens morgengry til nutidens Metoo. Dørene åbner 7.30. Sted: KU.BE.
13.00-14.00: Forfatter og debattør Susan Simonsen inviterer til debat om skam. Hvor kommer vores skam fra, og hvordan slipper vi af med skammen. Debatten indledes med fire kvinders personlige oplevelser med skam. Sted: Hovedbiblioteket, voksenudlånet.
14.00 -15.30: Samtalesalon om Margaret Atwood’s Tjenerindens fortælling og HBO-serien A Handmaid’s Tale. Den feministiske meningsdanner Mathilde Anhøj fører deltagerne gennem en samtale om kvindeundertrykkelse i det nærfremtidige diktatur Gilead. Hovedbiblioteket, læsesalen.
15.30-16.15: Den Nydanske Kvindekamp med Natasha Al-Hariri, Geeti Amiri, Khaterah Parwani og Halime Oguz sætter den nydanske kvindekamp i centrum med personlige fortællinger. Hovedbiblioteket, voksenudlånet.
16.15-16.45: Det queerfeministiske band Følsom Front brøler fra undergrunden med deres samfundsfølsomme sange. Hovedbiblioteket, voksenudlånet.
17.00-17:30: Oplæsning i Den Gule Sofa af digtet Daddy af Sylvia Plath og uddrag fra Leonora Christina Skovs nye bog Den, der lever stille. Hovedbiblioteket, litteraturens plads.
Fri entré uden billet.