Forny dine lån

Her kan du læse om de retningslinjer, der gælder for fornyelse af almindelige lån og fjernlån:
  • Du kan  forny dine lån syv dage før afleveringsfristen. 
  • Du kan ikke forny dine lån, hvis en anden låner står i kø.
  • Bøger fra hovedbibliotekets reoler kan fornyes op til tre gange.
  • Bøger på vores inspiratorieborde (udstillingsborde) kan fornyes en gang.
  • Bøger fra vores lokale biblioteker og Medborgercentret Nordens Plads kan fornyes en gang.

Særligt ved fjernlån:

Fjernlån fornyes altid med forbehold, da de kan blive hjemkaldt af biblioteket, der ejer materialet, hvis materialet er reserveret af anden låner. Hvis det sker, vil du modtage en mail med en ny afleveringsdato.
Læs mere om fornyelse af fjernlån.

Sådan fornyer du dine lån

Forny på hjemmesiden:

  1. Log ind
  2. vælg 'Min konto'
  3. vælg 'Mine lån'

Du kan nu enten vælge at forny alle lån eller forny dem enkeltvis ved at klikke dem af. Når du har fornyet, får du besked øverst på siden om, hvilke lån der blev fornyet. Tjek altid afleveringsfristen.

Forny med Biblioteket-app:

Bibliotekerne har udviklet en fælles app, hvor du kan tilgå din lånerstatus og bl.a. forny dine lån. Du kan hente app'en i App Store eller Google Play

Forny på sms:

Hvis du er tilmeldt med mobilnummer, kan du forny dine lån på sms:

Send "fkb forny alle" til 1919. Vær opmærksom på, at du skal sende til 1919 og altså ikke bare kan vælge "Besvar" på sms-påmindelsen. 

Umiddelbart efter modtager du en sms som kvittering på de fornyede lån. 

Hvis du ikke modtager en sms, skyldes det sandsynligvis, at din sms ikke er modtaget. Du skal derfor tjekke, at du sendte den korrekte tekst til 1919 og evt. prøve igen.

Hvis dit mobilnummer er knyttet til flere lånere, vil du modtage en sms med de samlede oplysninger om fornyede og ikke-fornyede lån.