Nu kan du igen aflevere på biblioteket

10.02.21
Fra i dag kan du igen aflevere de læste bøger i udendørsautomaten ved Solbjergvej 25. Automaten er åben alle hverdage fra klokken 8.00 – 17.30. Der er fortsat ikke gebyrer på bøgerne, så du har ikke travlt.

Gebyrfriheden fortsætter også i tre uger efter, at bibliotekerne på et tidspunkt åbner for almindelig brug.

Der gælder de samme retningslinjer som for afhentning af bogposer: to meters afstand og mundbind. Aflevering foregår kun i den udendørs automat, og du kan desværre ikke komme ind på hovedbiblioteket og få teknisk hjælp eller rådgivning.

Har du spørgsmål, kan du ringe til os på 3821 1800