Om dette arrangement

Tid
16:00
Pris
.
Lokalitet
Danmark
Målgruppe
For alle
Musik, Film & Spil

Frederiksberg GameLAB - bibliotekets brætspilsklub

14.11.17
Spilleaften på biblioteket Danasvej. Vi spiller alle genrer og alle sværhedsgrader og der er altid plads til en til - om du er vant til at spille eller ej.

Frederiksberg GameLAB er bibliotekets brætspilsklub. Vi spiller på biblioteket på Danasvej 2. tirsdag og 4. torsdag i måneden. Der er åbent i caféen.

Frivillige spilguider hjælper til

Der er altid nogle af vores søde frivillige som kan hjælpe dig igang med at spille. Kommer du alene, finder de nogle, du kan spille med, og de hjælper gerne med regler og andre praktiske ting.

Alle er velkomne. Det er lige meget, om du ikke har spillet før eller er brætspilsnørd. Vi kan altid finde et spil, der matcher dig. Er du super god til spil, og vil du gerne dele ud af din viden, så kom og giv en hånd med til Rasmus, Bo og Teunis. Vi kan altid bruge flere frivillige spilguruer.

Hvad vil vi gerne

Vi vil gerne skabe et mødested for brætspilsinteressede af alle slags. Et sted hvor vi alle kan mødes og være fælles om den hygge, der er i at være sammen med andre om at spille. I dag, hvor alt tit er meget elektronisk og går meget hurtigt, er brætspillet en anderledes måde at være sammen på. Her er plads til fordybelse og samvær ansigt til ansigt.

Hvis du er interesseret, så mød op på Danasvej Bibliotek, når vi spiller næste gang. Vi spiller den 2. tirsdag og 4. torsdag i hver måned.

Hvor og Hvornår

  • Hvis du er interesseret, så mød op på Danasvej Bibliotek, når vi spiller næste gang.
  • Vi spiller den 2. tirsdag og 4. torsdag i hver måned.

Nysgerrig? Følg os på Facebook eller send en mail til bibliotekar Andreas Lykke Jensen, hvis du vil vide mere.

Lån spil med hjem

Vil du bare gerne låne brætspil er det også muligt. Vi har en masse brætspil til alle aldre og mange forskellige sværhedsgrader – se vores tilbud her. Hvis spillet er udlånt, kan du reservere det.

 

Frivillig spilguide

Hvis du gerne vil være frivillig i vores brætspilsklub, kan du læse mere om det her.

Tags