Om dette arrangement

Tid
9:00 - 10:00
Pris
.
Bibliotek
Sted
Børnebiblioteket
Målgruppe
For børn
Børn & forældre

Digidays: Bring modellervoksen til live - digital workshop for børnehaver (4 - 6 år)

18.09.19
Hvad nu hvis, at de sjove figurer man laver i modellervoks kunne komme til live, og være en del af et ipad-spil? Ville det ikke være sejt?

Kom og vær med, når Biblioteket inviterer børnehaver til workshop, hvor børnene skal lave deres egne modellervoks kreationer og scanne dem ind i deres egen virtuelle verden.

Sammen to-og-to får børnene udleveret et helt modellervoks-kit, med alt hvad man skal bruge for at lave sin egen virtuelle modellervoksverden. Gennem samarbejde og leg med modellervoks og teknologi, får børnene mulighed for en anderledes og kreativ oplevelse, hvor de selv er medskabere af indholdet. Efter workshoppen er det muligt at hygge og lege i børnebiblioteket og spise medbragt mad på platformen.

OBS: Til workshoppen kan der max være én stue á 15 børn, i alderen 4-6 år. Ønsker I billetter til workshoppen? Skriv en mail til anbr13@frederiksberg.dk med navn på institution og antal børn. 

Workshoppen understøtter den styrkede pædagogiske læreplan for dagtilbud, samt digitaliseringsstrategien for dagtilbud.

-----

Dette arrangement er en del af DigiDays 2019, der afholdes den 17., 18. og 19. september. 

DigiDays er en festival med lærerige tech-aktiviteter for børn, unge og voksne. Du kan opleve og prøve ny teknologi, deltage i en række forskellige workshops og høre inspirerende foredrag. Fri entré til alle aktiviteter.

Der er noget for enhver smag, og du kan for eksempel få erfaring med programmering, droner, virtual reality, augmented reality og brug af digitale assistenter. Du kan også høre foredrag om blandt andet e-sport, cybersikkerhed, og dark net. 

Du kan se det fulde program her - https://fkb.dk/arrangementer/makerspace/digidays-bliv-klogere-paa-ny-teknologi

Hvis du har spørgsmål om DigiDays, så skriv til learninglab@frederiksberg.dk

DigiDays afholdes på Biblioteket Frederiksberg i samarbejde med Coding Pirates. DigiDays er støttet af Frederiksberg Fonden og Coding Pirates Denmark.