sammen om skærmen arrangement

Om dette arrangement

Tid
16:30 - 18:30
Pris
Fri entré
Bibliotek
Sted
Østsalen, Midtpunktet
Målgruppe
For alle
Børn & forældre

DigiDays: Workshop: Sammen om skærmen (Fra 8 år og forældre)

17.11.22
Biblioteket Frederiksberg inviterer børn (fra 8 år) og deres forældre til en workshop om skærmbrug, digitalt indhold og onlinefællesskaber.

Vi skal interessere os for hinandens skærmliv

Diskussionerne om, hvilken rolle vores skærme skal spille i familien, er noget de fleste børnefamilier er optaget af.

Det kan til tider være svært at holde styr på alle de gode råd fra eksperterne, men det, de alle er enige om, er, at vi skal tage hul på dialogen om alt det, vi oplever i den digitale verden.
Vi skal interessere os for hinandens skærmliv.

Workshop

En billet gælder en voksen og et barn.

Med oplæg, øvelser og sjove udfordringer kan både børn og forældre blive klogere på, hvad der sker på familiens digitale medier. Hvad hver især bruger medierne til, og om familien vil lave en aftale om brugen af de digitale medier. 

På denne workshop giver vi jer forældre og børn et redskab til sammen at kortlægge, hvad I ser og gør på nettet. Vi giver jer en måde at snakke sammen om, hvad det digitale betyder for jer.
Sammen med jeres eget barn vil I med klistermærker, pen og papir kortlægge jeres digitale liv og ligesom børnene får lov til at vise deres yndlings-YouTubere og de sjoveste spil, må forældre også fortælle børnene om, hvad I laver på nettet, og sammen overveje hvordan skærmene har den rigtige plads i jeres familieliv.

Medbring jeres egne skærme, så I kan vise hinanden, hvad I ser på Netflix eller forklare, hvad snapstreaks går ud på.

En billet gælder en voksen og et barn.
Arrangementet henvender sig til forældre og deres børn fra 8 år.

Samtaleværktøjet Sammen om Skærmen er udviklet af post-, tele- og kommunikationsmuseet ENIGMA i samarbejde med bibliotekerne.

---
Dette arrangement er en del af DigiDays 2022, der afholdes af Coding Pirates Frederiksberg og Biblioteket Frederiksberg i efteråret 2022.
DigiDays er en festival med lærerige tech-aktiviteter for børn, unge og voksne. Du kan opleve og prøve ny teknologi, deltage i en række forskellige workshops og høre inspirerende foredrag. Der er fri entré til alle aktiviteter.

Vi tilføjer løbende nye arrangemente. se programmet her: https://fkb.dk/digidays2022

Du kan holde dig opdateret om DigiDays og beslægtede aktiviteter på Biblioteket Frederiksberg gennem vores ”Learning Lab” Facebook-gruppe eller ved at skrive dig op til vores email-nyhedsbrev.
Hvis du har spørgsmål om DigiDays, så skriv til ermy01@frederiksberg.dk

DigiDays er muliggjort med støtte fra Frederiksberg Fonden.