Om dette arrangement
Frirum til undren og sjove læseoplevelser
Er du mellem 13 og 18 år? Mangler du motivationen i skolen og trænger til ny inspiration? Du får nu muligheden for en ny vinkel på læring.
At læse og lære kan handle om dine interesser, din nysgerrighed og sjove fællesskaber.
Med fokus på netop det skaber vi et hyggeligt frirum uden regler og planlægger bl.a. ud fra jeres interesser.
Vi kommer ud i naturen, læser højt og øver os i at sætte ord på vores tanker – og ikke kun tænke på, hvad det rigtige svar mon er.
Du bliver ikke målt og vejet, men kan helt sikkert bruge det.
Tilmelding via Frederiksberg Ungdomsskole: link
Du kan tilmelde dig, hvis du er 13-18 år og bor i Frederiksberg Kommune eller går på en af kommunens folkeskoler.
Forløbet består af 8 undervisningsgange tirsdage kl. 16.30 - 18.30 i perioden 24. okt. 2023 - 12. dec. 2023.
Stedet varierer fra gang til gang, men er altid på Frederiksberg.