Bloxels

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:30
Pris
.
Lokalitet
Hovedbiblioteket - Musikbiblioteket
Falkoner Plads 3
Arrangør
Målgruppe
For børn
Børn & forældre

Påskeaktivitet: Lav og spil dit eget iPad-spil med Bloxels (8-12 år)

15.04.19
Synes du det kunne være sjovt at lave dit eget computerspil? Så kom med, når Biblioteket afholder Bloxels workshop.

Vi gentager vores populære Bloxels-workshop. Du lærer at bruge "Bloxels" til at lave dit helt personlige computerspil til iPad. Du skaber selv spilfigurerne, banerne og grafikken, og til sidst har du et spil, der minder om Super Mario. Det er rigtig sjovt og overraskende nemt. 

Se her, hvordan Bloxels fungerer: https://www.youtube.com/watch?v=YhVBdN-2Vr8

Biblioteket stiller alt, hvad du skal bruge, til rådighed.  

Wokshoppen er for børn mellem 8 og 12 år i følge med en voksen.

Det er gratis at deltage, men du skal hente en billet – tryk på bestillingsknappen for at komme til billetsiden. Du skal bestille én billet per iPad, så en voksen sammen med én eller to børn skal kun have én enkelt billet. 

Billetterne bliver tilgængelige den 15. marts klokken 12:00.

Hvis der ikke er flere billetter tilbage, så skriv dig på ventelisten. Vi får ofte afbud, så der er en god chance for at komme med alligevel. Vi gentager dette arrangement med jævne mellemrum, og de der står på ventelisten, får fortrinsret næste gang det afholdes.

----

Biblioteket Frederiksberg afholder i 2019 "maker"-aktiviteter for både børn og voksne. Det handler om kreativitet, idéudvikling, brug af computere, ny software, elektronik, 3D-print, robotter og meget andet.

På sigt er det planen, at biblioteket åbner et ”maker”-område, hvor du kan komme og lære nye digitale færdigheder.

Du kan få nyheder om vores aktiviteter ved at melde dig i vores Facebook-gruppe Frederiksberg Learning Lab: https://www.facebook.com/groups/1933149520075451/ eller skrive dig op til vores email-nyhedsbrev her: http://eepurl.com/dGrPIj.

Hvis du har spørgsmål til Frederiksberg Learning Lab, kan du kontakte os her: learninglab@frederiksberg.dk