Om dette arrangement

Tid
10:00 - 13:00
Pris
.
Lokalitet
Biblioteket Frederiksberg (Platformen)
Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg
Arrangør
Målgruppe
For børn
Børn & forældre

Sangskriverworkshop - Find din stemme - tekst (9-14 år)

09.07.19
Vil du skrive et sommerhit, en kærlighedssang eller den næste MGP-vindersang? Kom til sangskriverworkshop på Hovedbiblioteket - denne dag med fokus på tekst.

Vi kan ikke garantere, at du kommer hjem med et hit, men vi lover, at du får et indblik i sangskriverens værktøjskasse. Hvad er en god sangtekst? Hvordan får man en idé? Hvad er en metafor, og hvad laver den i din sang?

Vi lytter til sange og tekster og taler om dem, og laver en masse sjove skriveøvelser, der får gang i din kreative muskel. Det handler især om at du får mod til at komme i gang med at skrive tekster, og at du finder din egen personlige stil og stemme.

Du må gerne tilmelde dig, så vi ved, at du kommer – men du kan også bare møde op på dagen.

Husk madpakke.

Medbring også meget gerne en lille ting, der har en historie knyttet til – det kan være en souvenir fra en rejse, du har været på, eller noget helt andet.

Se også vores sangskriverworkshop den 12. juli med fokus på musik.

Gratis billetter kan bestilles via fkb.dk eller på Frederiksberg Hovedbibliotek fra den 25. juni kl. 10.