Om dette arrangement

Tid
10:00 - 13:00
Pris
.
Lokalitet
Biblioteket Frederiksberg (Undervisningslokalet)
Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg
Arrangør
Målgruppe
For børn
Børn & forældre

Sommeraktivitet: Sangskriverworkshop - Find din stemme - musik (9-14 år)

12.07.19
Vil du skrive et sommerhit, en kærlighedssang eller den næste MGP-vindersang? Kom til sangskriverworkshop på Biblioteket - denne dag med fokus på musik.

Vi kan ikke garantere, at du kommer hjem med et hit, men vi lover, at du får et indblik i sangskriverens værktøjskasse. Hvad er en god sang? Hvordan finder man på en melodi? Hvad er en akkord og hvad laver den i din sang?

Vi lytter til musik i forskellige genrer, og laver en masse sjove øvelser, der får gang i din kreative muskel. Vi skriver melodier uden ord, til andres tekster, eller måske til dine egne.

Det handler især om at du får mod til at komme i gang med at skrive musik, og at du finder din egen personlige stil og stemme.

Du må gerne tilmelde dig, så vi ved, at du kommer – men du kan også bare møde op på dagen.

Husk madpakke.

Hvis du kan spille på et instrument, så tag det meget gerne med.

Medbring også meget gerne en lille ting, der har en historie knyttet til – det kan være en souvenir fra en rejse, du har været på, eller noget helt andet.

Se også vores sangskriverworkshop den 9. juli med fokus på tekst.

Gratis billetter kan bestilles på fkb.dk eller Frederiksberg Hovedbibliotek fra den 28. juni kl. 10.