Om dette arrangement

Tid
10:00 - 14:00
Pris
Fri entré
Lokalitet
Biblioteket Frederiksberg
Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg
Sted
Platformen
Arrangør
Målgruppe
For børn
Børn & forældre

Vores fortællinger: Animer historien

03.10.20
Hvordan så min farfars legetøj ud? Hvad oplevede min mormor under krigen? Kunne min farmor også være fræk, da hun var lille?

Det er spørgsmål som disse, vi byder velkommen i workshoppen Animer historien, hvor du og din familie skal finde frem til de små og nære historier fra jeres familie. Det kan for eksempel være jeres bedsteforældres barndom, som I sætter i relation til den store historie og animerer i små korte film!

 

Forløbet tager udgangspunkt i illustrator og forfatter Line Malling Schmidts graphic novel, Lillepigen fra Lolland. Romanens metode og visuelle udtryk er, sammen med jeres egen research, workshoppens omdrejningspunkt.

 

Line Malling Schmidt har tegnet stærke illustrationer til forløbet, som vil fungere som scenografi for jeres egne små historier. Der skal researches, laves tidslinjer, tegnes, klippes og animeres på livet løs!

 

Animatorerne Trine og Signe Lill fra NoWhereland underviser. 

 

Bemærk at I kun skal bruge 1 billet pr. familie (2-5 personer).

 

Workshoppen er et samarbejde mellem BUSTER Filmfestival og Biblioteket Frederiksberg. Workshoppen er støttet af Frederiksberg Kommune og Frederiksbergfonden.