Om dette arrangement

Tid
13:00 - 15:30
Pris
Fri entré
Lokalitet
Kiosken i Lorrys Have
Allégade 7-9
2000 Frederiksberg
Arrangør
Hovedbiblioteket, Biblioteket Frederiksberg, Teatret Riddersalen
Målgruppe
For børn
Børn & forældre

Vores fortællinger: De gemte fortællinger på Frederiksberg

15.10.20
Har du tænkt over hvor mange fortællinger, der gemmer sig på Frederiksberg?

Kom med på en guidet omvisning på Fortælleruten, hvor vi går på opdagelse og finder de fortællinger, der gemmer sig bag gadenavne, bygningers facader og i byens parker. Du kan møde gulerodsbønder, konger og prinsesser, vilde dyr og insekter. Undervejs slår vi et smut forbi Teatret Riddersalen, hvor Daimi Gentle åbner fortælleposen og inviterer os ind i de gemte fortællinger om det gamle teaters historie.

Fortælleruten er udviklet i et samarbejde mellem Biblioteket og Teatret Riddersalen – for byens børn med korte ben og fantasifulde hoveder. Entréen er fri, men I skal booke billetter (1 billet pr. barn - voksne behøver ikke billet). I kan skrive jer på venteliste, hvis der ikke er flere billetter tilbage. Det gør du ved at trykke på knappen med ”Bestil billet”.

Har I lyst til selv at gå opdagelse, kan I låne en Fortællepose på Biblioteket. I en Fortællepose finder I kortet med Fortælleruten, bøger med eventyr om andre konger og prinsesser og forslag til aktiviteter, så I kan finde jeres egne fortællinger. Du kan læse mere om Fortælleposerne ved at klikke her. Har du spørgsmål, kontakt gerne børnekulturformidler Lærke Skjærlund på lask02@frederiksberg.dk.

NB: Vi mødes Kiosken i Lorrys Have og slutter ved Fasangården i Frederiksberg Have.

En del af Vores fortællinger som sætter spot på de fortællinger, som vi fortæller om os selv, dem der definerer os som fællesskab, og dem vi giver videre til andre.