100 historier fra Frederiksberg
100 historier fra Frederiksberg

Om dette arrangement

Tid
17:30 - 18:30
Pris
.
Lokalitet
Biblioteket Frederiksberg
Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg
Sted
Tidsskriftlæsesalen
Arrangør
Hovedbiblioteket, Biblioteket Frederiksberg
Målgruppe
For voksne
Foredrag & debat

100 historier fra Frederiksberg

31.10.19
Der bor lidt over 100.000 mennesker på Frederiksberg, der er landets syvende største kommune. I 100 små fortællinger indfanger Nikolaj Bøgh den særlige frederiksbergske kultur og tegner et billede af et specielt sted i Danmark.

Der bor lidt over 100.000 mennesker på Frederiksberg, der er landets syvende største kommune. I 100 små fortællinger indfanger Nikolaj Bøgh den særlige frederiksbergske kultur og tegner et billede af et specielt sted i Danmark.
Frederiksberg fylder knap 9 kvadratkilometer og ligger godt pakket ind i København, men den opmærksomme byvandrer vil opdage, at der sker noget særligt, når man krydser kommunegrænsen. Frederiksberg er nemlig en særegen ø i byen, der skiller sig ud fra de københavnske bydele med sin helt egen stemning og med et væld af historier gemt bag facaderne, på pladser og i parker.
Da Nikolaj Bøgh i 1994 flyttede til Hovedstaden, var han ikke i tvivl om, at Frederiksberg skulle være hans base. I 2012 kom han med i kommunalbestyrelsen, og i 2016 begyndte han af begejstring for sin by at skrive små tekster til lokalavisen om historiske steder på Frederiksberg.
Nikolaj Bøghs nye bog "100 historier fra Frederiksberg" er en samling af de bedste historier om interessante bygninger, vigtige begivenheder og kulturhistoriske anekdoter, der til sammen viser et Frederiksberg med en stærk lokal identitet. I bogen fortælles både det nye og det gamle Frederiksbergs historie, og den indbyder til, at man går på jagt i byen for finde fortidens spor og får øje på, hvor udviklingen har skabt forandringer til glæde for nye generationer.
Det er den nye bogudgivelse og glæden ved Frederiksberg, som Nikolaj Bøgh vil fortælle om, når han besøger Hovedbiblioteket torsdag d. 31. oktober.

Materialer