Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Fri entré
Lokalitet
Falkonerplads 3
200 Frederiksberg
Sted
Bibliotekssalen
Arrangør
Hovedbiblioteket, Biblioteket Frederiksberg og Magasinet Eftertryk
Målgruppe
For voksne
Foredrag & debat

Eftersyn: Hvad skal vi med økonomien?

24.03.22
Hvilken økonomisk politik skal forme Europas fremtid? Biblioteket Frederiksberg og Magasinet Eftertryk inviterer til debat.

‘Økonomien’ står både tilbage som den store årsag til det sidste årtis store kriser - Klimaforandringer, sammenbrud på finansmarkederne, en stigende ulighed og tilbagevendende pandemier – og som en afgørende del af løsningen på dem. Det er i gennem den økonomiske organisering af samfundslivet, at grøn teknologi og investeringer, omfordeling af forbrugsmuligheder på markedet og vaccineproduktion lader sig gøre, samtidig med at det netop også er denne aktivitet der slider på kloden.

Men hvilken økonomi skal være fremtidens, og hvordan kan vi blive bedre til at forstå og tale om den?

Til denne debat stiller vi dette spørgsmål til tre af landets skarpeste hoveder, der hver især vil give deres bud på fremtidens økonomi: Emma Holten, Jeppe Druedahl og Søren Mau.

 

Arrangementet er støttet af Europa Nævnet og skal fungere som dataindsamling til Konferencen om Europas fremtid. Derfor vil der også være et fokus på at få publikums løsninger og forslag i spil til debatten.

Har du ikke mulighed for at deltage fysisk kan du livestreame hjemmefra via Bibliotekets og Magasinet Eftertryks Facebooksider.

Der er fri entre til arrangementet, men man skal booke billet på forhånd.

 

Om Panelet.

Jeppe Druedahl

Jeppe Druedahl - Videnskabeligt Personale

Jeppe druedahl er adjunkt ved Københavns Universitet og tilknyttet forskningscenteret, Center for Economic Inequality and Behavior. Udover sin forksningskarrire er Druedahl en aktiv samfundsdebattør og fast kommentator i dagbladet Information, hvor han analyserer samtidens store økonomiske spørgsmål fra et mainstream økonomisk perspektiv.

Emma Holten

Emma Holten er feministisk debattør, foredragsholder og politisk konsulent ved kvinderådet. I 2021 har Holten, under parolen"Økonomi er for vigtigt til at overlade til økonomerne", turneret med sit foredrag om feministisk økonomi, hvori hun blandt andet kritiserer mainstreamøkonomiems brug af BNP for at være et mangelfuldt redskab til at måle samfundets udvikling, samt mainstreamøkonomiens manglende anerkendelse af kvinders reproduktive arbejde.

Søren Mau 

Søren Mau er filosof og postdoc ved Københavns Universitet med speciale i marxistisk teori. i 2021 udgav han bogen Stum tvang - En marxistisk undersøgelse af kapitalismens økonomiske magt. En bog der analyserer den strukturelle magt som kapitalen ifølge Mau udøver over os alle sammen. Ifølge Mau er der en uadskillelig sammenhæng mellem kapitalismens uendelige behov for vækst og profit, og den klima og biodiversitetskrise vi befinder os i. Skal vi løse disse kriser skal vi gentænke økonomien fra bunden.

Ludvig Goldschmidt

Ludvig Goldschmidt er skribent for magasinet Eftertryk og PhD studerende ved Århus universitet, hvor han skriver sin afhandling om økonomernes indflydelse på det politiske embedsværk.  Til denne debat vil han fungere som moderator.

 

Tags

Materialer