Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:30
Pris
Fri entré, men man skal bestille billet på forhånd.
Lokalitet
Biblioteket Frederiksberg
Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg
Sted
Avislæsesalen
Arrangør
Målgruppe
For voksne
Foredrag & debat

Et foredrag om Dickens og ulighed

10.12.20
Hvordan ville Charles Dickens se på det britiske samfund i dag? Det spørgsmål stiller vi til Ole Helmersen, som er lektor på CBS med speciale i moderne britisk politik og samfundsforhold.

Charles Dickens beskrev i Et Juleeventyr og i hans andre romaner det brutale britiske klassesamfund, dets armod fattigdom og ulighed. På hans gravsten står ordene: Han sympatiserede med de fattige, de lidende og de undertrykte; og ved sin død har verden mistet en af Englands største forfattere.

Da Dickens skrev sine romaner, var England ved at gennemgå en enorm forandring, foranlediget af den industrielle revolution. Tusindevis af mennesker flyttede fra landet til byen. Få blev rige, men mange oplevede en fattigdom større end de havde kendt til på landet. De blev til arbejdere, gadebørn, tiggere, lommetyve og prostituerede. Det var disse skæbner, som Dickens valgte at give stemme til.

Dickens troede på det gode i mennesket, også dem på bunden af samfundet, og han var en stor kritiker af fattigloven fra 1834, der havde til formål, at gøre det skamfuldt at søge hjælp fra samfundet.

I år er det præcis 150 år siden Dickens døde og det store spørgsmål er hvordan Dickens ville se på det britiske samfund i dag?

----
Biblioteket sætter stemning på julen med Charles Dickens' klassiske "Et juleeventyr” om den skulende, skældende og frem for alt juleløse Scrooge, der omvendes af julens næstekærlige budskab. Det gør vi gennem foredrag, koncerter, højtlæsninger, udstillinger, podcasts og meget mere, hvor du kan opleve, reflektere og blive underholdt med udgangspunkt i alle de følelser, på godt og ondt, som julen rummer.

 Alle arrangementer foregår under sikre rammer, ligesom flere arrangementer vil kunne opleves live på Facebook.