Om dette arrangement

Tid
13:00 - 14:30
Pris
Fri entre, Billetbestilling nødvendig. Alle er velkomne
Bibliotek
Sted
Avislæsesalen
Målgruppe
For alle
Foredrag & debat

Højtlæsning #1 af Et Juleeventyr og oplæg af Nørrebro Teaters dramaturg

28.11.20
Vi læser første del af Et Juleeventyr højt og hører om de dramaturgiske overvejelser i fortolkningen og opsætningen af Charles Dickens klassiker v. dramatrug på Nørrebro Teater Mads Andersen

”Et Juleeventyr” er en af Charles Dickens mest elskede klassikere, og det er ikke uden grund. Udover at Dickens er en af de væsentligste forfattere fra Storbritannien, siges han at han med sin klassiker fra 1843 at have opfundet julen, som vi kender den i dag.

Dickens fortælling har inspireret til et utal af bøger og film med en bredde, der spænder fra Love Actually og Alene Hjemme til HC Andersens ”Grantræet” og Selma Lagerlöfs ”Julerosen”. Hovedkarakteren har sågar lagt navn til Onkel Joakims engelske ophav, Scrooge. Den har sat sit tydelige spor i populærkulturen og det ses fortsat i de teateropsætninger, den år efter år inspirerer til.

Kom med, når vi får besøg af dramaturg Mads Andersen fra Nørrebro Teater, der vil fortælle om de dramaturgiske overvejelser i deres opsætning af ”Et Juleeventyr” og om, hvordan man kan forny en litterær klassiker, der er skrevet for mere end 175 år siden.

Efter oplægget er der oplæsning fra ”Et juleeventyr” ved Charles Dickens Selskabet. Gennem 4 lørdage i december højtlæser vi fra Et Juleeventyr og kommer sammen igennem fortællingens højdepunkter. Vil du have det hele med, så lån et eksempar og læs videre hjemme. Vi starter læsningen i dag, hvor vi introduceres til Ebenezer Scrooges liv og stifter bekendtskab med hans tidligere forretningspartner Marleys ånd, der har en helt særlig grund til at hjemsøge Scrooge.

 

Arrangementet finder sted i avislæsesalen og der er fri entré med billet.

 Vi overholder naturligvis alle regeringens retningslinjer i forhold til Corona. Dette betyder dog også, at der er et begrænset antal pladser til arrangementet.

 

Flere julearrangementer

Biblioteket sætter stemning på julen med Charles Dickens' klassiske "Et juleeventyr” om den skulende, skældende og frem for alt juleløse Scrooge, der omvendes af julens næstekærlige budskab.

Det gør vi gennem foredrag, koncerter, højtlæsninger, udstillinger, podcasts og meget mere, hvor du kan opleve, reflektere og blive underholdt med udgangspunkt i alle de følelser, på godt og ondt, som julen rummer.

 Alle arrangementer foregår under sikre rammer, ligesom flere arrangementer vil kunne opleves live på Facebook