Om dette arrangement

Tid
13:00 - 14:30
Pris
Fri entre, Billetbestilling nødvendig. Alle er velkomne
Bibliotek
Sted
Avislæsesalen
Målgruppe
For alle
Foredrag & debat

Højtlæsning #2 af Et Juleeventyr og oplæg om Charles Dickens v. Det Danske Charles Dickensselskab

05.12.20
Vi læser anden del af Et Juleeventyr højt og hører om historien bag fortællingen, Charles Dickens og hans forfatterskab.

Kom helt tæt på en af Storbritanniens væsentligste forfattere og hans klassiker ”Et Juleeventyr”, der siges at være alle julefortællingers moder. Hvem var Dickens, hvorfor er hans omfattende forfatterskab stadig så aktuelt i dag 150 år efter hans død og hvordan blev et af de mest populære af hans værker i dag modtaget i samtiden med sit samfundskritiske islæt? Alt dette og meget mere bliver vi klogere på med det danske Charles Dickensselskab, der i mere end 17 år har beskæftiget sig med og udbredt kendskabet til den britiske forfatter.

Efter oplægget er der oplæsning fra ”Et juleeventyr” ved Charles Dickens Selskabet. Gennem 4 lørdage i december højtlæser vi fra Et Juleeventyr og kommer sammen igennem fortællingens højdepunkter. Vil du have det hele med, så lån et eksemplar og læs videre hjemme. Vi er nu nået til 2. og læsning af føljetonen, hvor vi møder juleeventyrets første juleånd, der giver os et indblik i Ebenezer Scrooges fortid og for alvor sætter gang i hans store forvandling.

 

Arrangementet finder sted i avislæsesalen og der er fri entré med billet.

 Vi overholder naturligvis alle regeringens retningslinjer i forhold til Corona. Dette betyder dog også, at der er et begrænset antal pladser til arrangementet.

 

Flere julearrangementer

Biblioteket sætter stemning på julen med Charles Dickens' klassiske "Et juleeventyr” om den skulende, skældende og frem for alt juleløse Scrooge, der omvendes af julens næstekærlige budskab.

Det gør vi gennem foredrag, koncerter, højtlæsninger, udstillinger, podcasts og meget mere, hvor du kan opleve, reflektere og blive underholdt med udgangspunkt i alle de følelser, på godt og ondt, som julen rummer.

 Alle arrangementer foregår under sikre rammer, ligesom flere arrangementer vil kunne opleves live på Facebook