Om dette arrangement

Tid
17:30 - 19:00
Pris
.
Lokalitet
Biblioteket Frederiksberg - Avislæsesalen
Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg
Arrangører
Målgruppe
For voksne
Foredrag & debat

LYKKE: Tanker & bobler om pessimisme, Schopenhauer og lykke

07.02.19
Kom til Tanker & Bobler når vi får besøg af filosof Per Jepsen, der vil fortælle om sin bog "Pessimisme", endnu en fin udgivelse i rækken af "Tænkepauser".

Pessimisme er noget trist noget. Alting kan altid blive endnu værre; også selv om tilværelsen allerede er ganske nederdrægtig. I sortseerens livslede er der ikke megen opmuntring at hente.

Men måske er pessimisme slet ikke så slem, som vi gør den? Ifølge Per Jepsen, filosof ved Aarhus Universitet, bør vi faktisk glæde os over evnen til at finde håret i suppen. Uden den risikerer vi at ende som ukritiske jubeloptimister, for hvem livet er lutter lagkage.

Vi skal vove at ødelægge den gode stemning for at få øje på alt det, der altid kan blive lidt bedre.

Per Jepsen vil med udgangspunkt i Arthur Schopenhauers syn på lykke, argumentere for den tætte forbindelse der er mellem lykke og pessimisme.

Som til alle Tanker & Bobler arrangementer vil det være muligt at købe et glas bobler for 15 kr., så husk kontanter.

 

Fri entre uden billetter