foto bl.a. af Gukki Nuka

Om dette arrangement

Tid
20:00
Pris
Fri entré
Bibliotek
Sted
Online via bibliotekets Facebook profil
Målgruppe
For voksne
Kunst & Kultur

Artist talk: Identitet og forbindelse til Grønland

04.03.21
Hvordan kommer den grønlandske identitet til udtryk, når man arbejder som kunstner?

Dette forsøger tatovøren Maya Sialuk og fotografen Jukke Rosing at svare på, når de mødes i en online artisttalk .

Dialogen mellem de to grønlandske kunstnere bliver medieret af kulturformidler Lars Lerche fra Det Grønlandske Hus i København
 

Maya Sialuk

Maya Sialuk er født i Qeqertarsuaq i Grønland og bor i Svendborg. Maya Sialuk er traditionel Inuit tatovør, privatforsker i Inuit’s immaterielle kultur og religion, underviser og foredragsholder og har godt 20 års erfaring inden for tatoveringsfaget. 

I 2010 grundlagde hun tatoverings- og forskningsprojektet Inuit Tattoo Traditions.

Som formidler og kulturbærer arbejder Maya Sialuk inden for en bred vifte af udtryksformer fra tatovering, tekst, kunstværker, samtale og afholder foredrag.

I 2021 udstiller hun værker flere steder blandt andet i Qaumajuq Inuit Art Galleri i Canada, Rum 46 i Aarhus og på Charlottenborg i København. Alle Mayas værker handler om kulturel forankring.

Jukke Rosing

Jukke Rosing er fotograf og er født og opvokset i Nuuk og har både gået på Designskolen i Randers og på Fotoskolen Fatamorgana. Jukke Rosing er den ene fotograf, der deltager i den digitale udstilling "Det nye Grønland", som du kan se på bibliotekets hjemmeside og på Instagram.

Jukke har valgt at vise to grønlandske myter med et nyt twist. Jukke viser derfor stærke kvinder, med en grum forhistorie, hvor udgangspunktet er myten om ”Havets mor” og myten om ”Solen og månens opståen”.

Online Arrangement

De to kvinder går i dialog omkring deres identitet, kultur og deres tilhørsforhold til Grønland, når de i samtale med Lars Lerche fra Det Grønlandske Hus i København, fortæller om deres kunst. 

Arrangement foregår kun online på bibliotekets Facebook-profil

De fysiske biblioteker er fortsat lukkede for at forebygge coronasmitte. 

Forløbet om Grønland laves i samarbejde med Det Grønlandske Hus og suppleres af et stort program med udstillinger, lydoplevelser, foredrag, filmvisninger og artisttalk.
Følg med online fra d. 18. januar til den 14. marts 2021.