Om dette arrangement

Tid
11:00 - 14:00
Pris
Fri entré
Bibliotek
Sted
Foran hovedindgangen
Målgruppe
For alle
Kunst & Kultur

WALKaSONG

13.08.22
Vær med til fællessang akkompagneret af Danmarks Underholdningsorkester til WALKaSONG 2022 på Frederiksberg.

Tag din familie, ven, kollega eller nabo med på en unik, musikalsk gåtur gennem Frederiksberg den 13. august. På ruten kan du blandt andet besøge Frederiksberg Slotskirke, Møstings Hus og TV2 Lorry. På Hovedbiblioteket mødes vi udenfor indgangen og synger "Barndommens gade" akkompagneret af to musikere og en gruppe efterskoleelever, der synger for. 

WALKaSONG-ruten har 12 stop, som alle har en særlig betydning for lokalområdet. På hver lokation hylder vi sammen den danske sangskat. Vær med, når vi synger Tju Bang Chokolademand ved Frederiksberg Chokolade, når vi fyrer op for Grand Prix-stemningen på Café Intime, og når vi synger med og om de smukke, unge mennesker ved den lokale efterskole.

Man kan starte, lige hvor man vil på ruten, men der er også mulighed for en introduktion til WALKaSONG-arrangementet, inden man starter sin rute. Den introduktion vil blive givet på Kastanievej Efterskole, Kastanievej 2, kl. 11.00.

Der uddeles sang-skattekort, der giver overblik over de øvrige stop. 

De 12 stop på ruten er: Café Intime, Kastanievej Efterskole, Frederiksberg Bibliotek, Riddersalen, TV2 Lorry, Betty Nansen Teatret (Edison Scenen), Bakkehuset, Møstings Hus, Museet STORM, Frederiksberg Rådhus, Frederiksberg Slotskirke og Frederiksberg Chokolade.

Fri entré.

WALKaSONG sker i samarbejde med Frederiksberg Kommune, Frederiksberg museerne, Kastanievej Efterskole og Frederiksberg Musikhøjskole.