
Om dette arrangement
DigiDays: 3D-print for seniorer
Der har de sidste par år været meget snak om 3D-print, og de nye muligheder, som det åbner inden for opfinderi, produktudvikling og produktion. 3D-print er i dag meget brugt i virksomheder, men nu er prisen faldet til et niveau, hvor de fleste har råd til selv at komme i gang med teknologien. Det betyder også, at det nu er muligt for private selv at printe ting, som de mangler i værkstedet, børneværelset eller i campingvognen.
Til arrangementet får du svar på spørgsmål som:
-
Hvad er 3D-print og hvorfor er det interessant?
-
Hvilke 3D-print-teknologier findes der?
-
I hvilke situationer giver det mening at bruge og i hvilke gør det ikke?
-
Hvor bliver det brugt med kommerciel succes i dag?
-
Hvordan skaffer eller tegner jeg en 3D-model, som jeg kan printe?
-
Hvordan sætter jeg printeren i gang og hvad gør jeg, hvis jeg ikke selv har en printer?
Vi medbringer en 3D-printer til arrangementet og vi viser, hvor let det er at tegne en 3D-model på computeren og få 3D-printeren til at printe den ud.
Hvis der ikke er flere billetter tilbage, så skriv dig på ventelisten. Vi får ofte afbud, så der er en god chance for at komme med alligevel. Vi gentager desuden arrangementet, hvis der er nok potentielle deltagere på ventelisten. Du får besked om en ny dato som den første, hvis du skriver dig på ventelisten.
Arrangementet afholdes i samarbejde med Ældresagen på Frederiksberg
---
Dette arrangement er en del af DigiDays 2023, der afholdes af Coding Pirates Frederiksberg og Biblioteket Frederiksberg i efteråret 2023.
DigiDays er en festival med lærerige tech-aktiviteter for børn, unge og voksne. Du kan opleve og prøve ny teknologi, deltage i en række forskellige workshops og høre inspirerende foredrag.
Vi tilføjer løbende nye arrangementer til programmet, som du kan se her: https://fkb.dk/digidays2023
Du kan holde dig opdateret om DigiDays og beslægtede aktiviteter på Biblioteket Frederiksberg gennem vores ”Learning Lab” Facebook-gruppe eller ved at skrive dig op til vores email-nyhedsbrev.
Hvis du har spørgsmål om DigiDays, så skriv til ermy01@frederiksberg.dk
DigiDays er muliggjort med støtte fra Frederiksberg Fonden og Dansk Ungdoms Fællesråd.