Om dette arrangement

Tid
11:00 - 12:00
Pris
Fri entré
Bibliotek
Sted
Musikbiblioteket
Målgruppe
For ældre
Kurser & undervisning

DigiDays: 3D-print for voksne og seniorer

10.11.20
Få et godt indblik i hvad 3D-print er, hvad det kan bruges til, og hvordan du kan komme i gang med teknologien.

Der har de sidste par år været meget snak om 3D-print, og de nye muligheder, som det åbner inden for opfinderi, produktudvikling og produktion. 3D-print er i dag meget brugt i virksomheder, men nu er prisen faldet til et niveau, hvor de fleste har råd til selv at komme i gang med teknologien. Det betyder også, at det nu er muligt for private selv at printe ting, som de mangler i værkstedet, børneværelset eller i campingvognen.   

Til arrangementet får du svar på spørgsmål som:

  • Hvad er 3D-print og hvorfor er det interessant?

  • Hvilke 3D-print-teknologier findes der?

  • I hvilke situationer giver det mening at bruge og i hvilke gør det ikke?

  • Hvor bliver det brugt med kommerciel succes i dag?

  • Hvordan skaffer eller tegner jeg en 3D-model, som jeg kan printe?

  • Hvordan sætter jeg printeren i gang og hvad gør jeg, hvis jeg ikke selv har en printer?

Vi medbringer en 3D-printer til arrangementet og vi viser, hvor let det er at tegne en 3D-model på computeren og få 3D-printeren til at printe den ud.

----

Dette arrangement er en del af DigiDays 2020, der afholdes på Biblioteket Frederiksberg den 10., 11. og 12. november.

DigiDays er en festival med lærerige tech-aktiviteter for børn, unge og voksne. Du kan opleve og prøve ny teknologi, deltage i en række forskellige workshops og høre inspirerende foredrag. Der er fri entré til alle aktiviteter.

Der er noget for enhver smag, og du kan for eksempel få erfaring med programmering, droner, 3D-print og brug af digitale assistenter. Du kan også høre foredrag om blandt andet e-sport og kunstig intelligens Du kan se det fulde program her: https://fkb.dk/digidays2020

Hvis du har spørgsmål om DigiDays, så skriv til learninglab@frederiksberg.dk

DigiDays afholdes på Biblioteket Frederiksberg i samarbejde med Coding Pirates. DigiDays er støttet af Frederiksberg Fonden og Frederiksberg Kommune.