
Om dette arrangement
Kultur til Kaffen: En morgen på Bakkehuset
I næsten 30 år var Bakkehuset et litterært og kunstnerisk pejlemærke, ikke bare på Frederiksberg men i hele kongeriget. Vi introducerer til livet og morgenerne i Kamma og Knud Lyne Rahbeks Bakkehus, hører måske en historie om H.C. Andersen eller Adam Oehlenschläger, læser digte og synger sange fra 1800-tallets sangskat.
Morgenkaffe til at slubre kan købes i Orangeriet.
Fri entré, men tilmelding er påkrævet – begrænsede pladser.
Arrangementet foregår primært udendørs under sikre rammer, og vi følger altid Sundhedsstyrelsens nyeste anbefalinger.
Kultur til kaffen
Biblioteket Frederiksberg inviterer sammen med en række forskellige kulturaktører på Frederiksberg til en morgen med kultur og kaffe. Vi tager favntag med morgenens unikke karakter og zoomer ind på morgenen som kendetegn, udtryk og i forskellige fortolkninger gennem kulturelle oplevelser. Hver gang i nye omgivelser med små kulturindsprøjtninger, der efterlader dig med et smil på læben, en ny indsigt eller en refleksion, der hænger ved resten af dagen.