Om dette arrangement

Tid
12:10 - 12:50
Pris
Fri entré
Bibliotek
Sted
Litteraturens Sal
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Litterære frokostpauser

22.06.23
Prøv en frokostpause med litterære smagsprøver og sprogkunst på biblioteket

Litterære frokostpauser er et tilbud, der vil dig det bedste med det allerbedste fra vores bogsamling.  Uanset om du arbejder i nærheden eller hjemmefra, er pensionist, ledig eller studerende skal du ikke gå glip af en god halv time med frokost og litteratur. 

Opskriften   
Den er ret enkel:  

  1. Bibliotekets litteraturformidler har nøje udvalgt en kort tekst på forhånd. Du skal ikke forberede noget – eller jo, måske din frokost.   

  1. Teksten kan være en novelle, et digt, et essayuddrag eller de allerførste sider af en roman. Du behøver ikke være ’skolet’ i litteratur for at være med.   

  1. Litteraturformidleren læser højt og blæser liv i ordene. Undervejs kan du hæfte dig ved formuleringer eller stemninger i teksten, som vi sammen ’pakker’ ud. Du kan også bare sidde og lytte.   

  1. Når de 40 minutter er gået, siger vi tak for i dag, helt høje på dagens tekst.   

Datoer 
Sæt kryds følgende dage:  

  • Torsdag d. 15. juni kl. 12.10 – 12.50   

  • Torsdag d. 22. juni kl. 12.10 – 12.50   

  • Torsdag d. 29. juni kl. 12.10 – 12.50   

Ingen tilmelding   
Det skal være nemt. Det er en åben gruppe, hvorfor tilmelding ikke er nødvendig. Du vælger de(n) dag(e), der passer dig.   

Spørgsmål?   
Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at skrive til litteraturformidler Amir Susic amsu02@frederiksberg.dk     

Tag gerne din frokost med. Eller en kop kaffe. Strikketøj eller lige det, du har lyst til.  

Vi ses i hjertet af Litteraturens Sal på Frederiksberg Hovedbibliotek!