
Om dette arrangement
Sagaforsker på afveje - scenesamtale med Stine Pilgaard og Annette Lassen
Den prisvindende forfatter Stine Pilgaard er måske Danmarks sjoveste forfatter. Hun besøger Biblioteket Frederiksberg 3. marts 2020 til en scenesamtale med sagaforsker Annette Lassen. Det skal handle om humor, fiktion og de islandske sagaers facinationskraft - ikke mindst i forhold til Pilgaards roman "Lejlighedssange" (2015).
Samtalen vil blive suppleret af oplæsning, sagaquiz og afsløringen af en indtil nu hemmeligholdt forbindelse mellem den fiktive sagaforsker Lisa og den ikke så fiktive sagaforsker Annette Lassen.
OPVARMNING Bibliotekar Anne Marie Johnsen læser højt fra "Lejlighedssange" kl 18:00 i den gule sofa. Alle er velkomne.
Arrangementet har fri entré, men billet er nødvendig. Bemærk ændret dato for arrangement: 3. marts 2020
______________________________________________________________
Stine Pilgaard fortæller om sine to romaner "Min mor siger" og "Lejlighedssange" her:
“Jeg har engang samlet to sorte lavasten op og hvisket til mine børn: Det her er Skarphedens brændte knogler” - Annette Lassen
“Jeg er et omvandrende kampskrift for sagalitteraturen”- Stine Pilgaard