Om dette arrangement

Tid
17:00 - 19:00
Pris
Fri entré
Lokalitet
Biblioteket Frederiksberg
Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg
Sted
Bibliotekets forhal
Arrangør
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Skønt væv - Læsefælleskab for unge

04.04.23
Er du interesseret i lyrik? Vil du vide mere om, hvad helt unge digtere er optaget af, når de skriver? Så kan det være at du skal være med i bibliotekets nyeste læsefællesskab. Måske er du selv ung og vil vide mere om, hvordan andre unge digter om deres liv og det der brænder på.

At læse digte kan ofte ses som en udfordring især i skolen, hvor man skal præstere, analysere og fremlægge. Med læsefællesskabet Skønt væv inviteres du ind i et præstationsfrit rum, hvor det er den umiddelbare oplevelse af lyrikken der er i fokus.  

Du kan være med i et fællesskab omkring litteratur og lyrik hvor litteraturen løftes ud af en individuel oplevelse til en fælles oplevelse. 

Vi mødes 4 tirsdage i foråret, hvor vi får besøg af 4 unge digtere. Her vil de læse højt af deres lyrik og vi taler efterfølgende sammen om det vi har lyttet til. 

Hvordan oplever vi den helt nye lyrik når vi læser det, læser det højt og taler med digteren om de tanker der er omdrejningspunkt for deres digtsamlinger. 

Du får en enestående mulighed for at komme helt tæt på digterne når vi inviterer til dialog om det vi oplever sammen. 

Du kan være med alle 4 gange eller blot en enkelt eller to. det vigtiste er at du er interesseret i lyrik. 

Her kan du se hvilke digtere vi får besøg af:

21. marts kl. 17-19: Cecilie Sund – der læser højt af sin digtsamling Omsvøbt 

28. marts kl. 17-19: Caroline Ingeborg Veppler – der læser højt af sin digtsamling Vi holder vejret 

4. april kl 17-19: Casper Gisselmann Christiansen – der læser højt af sin digtsamling Morgensolen 

18.april kl. 17-19: Mohammad Ayoub – der læser højt af sin digtsamling Jeg bliver kun dansk hvis jeg griber ordet

 

Du kan tilmelde dig ved at skrive til Agnete Schepelern her agsc01@frederiksberg.dk