Martin Glaz Serup (Foto: Mathias Olander)
Martin Glaz Serup (Foto: Mathias Olander)

Om dette arrangement

Tid
18:30 - 21:00
Pris
Fri entré
Lokalitet
Hovedbiblioteket
Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg
Arrangør
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Skriveværksted: Hvad er dit læsested?

04.11.21
Bliv forfatter for en aften, når forfatter Martin Glaz Serup giver en eksklusiv mini-masterclass i kunsten at skrive ”Læsesteder”.

Når man læser en god bog (én af dem, der virkelig gør indtryk) handler det aldrig kun om de ord, der står på siderne. Oplevelsen, indtrykket og erfaringen afhænger lige så meget af det sted, man befinder sig, når man læser. Alt det rundt om dig og bogen, som er med til at præge din læseoplevelse.  
 
Biblioteket inviterer dig til at dele dit mest minderige ”læsested” i en kort erindringstekst, som efterfølgende vil blive udgivet i en lille publikation. Som deltager vil du få indblik i at skrive ud fra dine egne erindringer, og du vil sammen med en mindre gruppe dele læseoplevelser og "læsesteder" internt i gruppen og med resten af Frederiksberg. 
 
Guide i skriveværkstedet er forfatter, skrivelærer og litterat Martin Glaz Serup, som i bogen Læsesteder mindes de steder, hvor han selv har haft sine største læseoplevelser. 

Teksten findes aldrig alene, der er også stedet hvor man læste den, og hvem man var da man gjorde det. Læsningen sætter sig i kroppen og forbinder den med stedet i erindringen; Læsestedet.

Martin Glaz Seerup, Læsesteder (2018)

Martin Glaz Serup fortæller om arbejdet med bogen, inden han guider dig i at skrive en kort erindringstekst om dit eget ”læsested” og en bog, der gjorde indtryk på dig lige netop dér, lige netop på dét tidspunkt. 
 
Bliv klogere hvad ’læsestedet’ betyder for din læseoplevelse, og hør andre fortælle om den litteratur, der har gjort indtryk på dem – og de steder, hvor den gjorde det. Det kræver ingen forudsætninger at deltage. Blot lidt nysgerrighed overfor erindring, bøger og skrivning.

Tilmelding

Er du interesseret i at deltage, så send en mail til litteraturformidler Alberte Egesholm på aleg01@frederiksberg.dk

Tilmelding senest 26. oktober.

___________________________________________________________________

Skriveværksted - skriv dit eget læsested
Torsdag den 4. november 18.30-21.00
Hovedbiblioteket Frederiksberg
Alle er velkomne, gratis deltagelse, tilmelding nødvendig
Stærkt begrænsede pladser - tildeles efter først-til-mølle-princip

 

Forløbet om Læsesteder kører i perioden d. 18. oktober - 31. december 2021. Følg med på bibliotekets hjemmeside, Instagram og Facebook.

Materialer