Gyldendal

Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Fri entré
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Vores Fortællinger: Digital vandretur i Carl Fischers fodspor

02.10.20 - 31.10.20
Gå i kunstneren Carl Fischers fodspor, når biblioteket byder velkommen til digital vandretur på Frederiksberg med udgangspunkt i forfatter Malene Ravns nyeste roman "Hvor lyset er".

Vi har alle en historie at fortælle. Hvad er din?

Biblioteket sætter i efteråret spot på de fortællinger, som vi fortæller om os selv, dem der definerer os som fællesskab, og dem vi giver videre til andre. Det gør vi gennem en lang række af foredrag, udstillinger og læsekredse, hvor du kan møde ny litteratur, gamle sagn og glemte fortællinger – og måske dele din egen historie.
 
Malene Ravns fortælling Hvor lyset er handler om kunstneren Carl Fischer (1887-1962). Han forelsker sig i skuespileleven Ely, som sidder model for ham. Deres livslange kærlighed og de valg, de tager i kunstens navn, får store konsekvenser for deres lille søn Hans, for Elys søster og for dem selv.

Vi følger Carl Fischer, når vi i en digital gåtur viser og fortæller jer om stederne på Frederiksberg, der har haft en betydning for Carl Fischers liv. Du kan samtidig lytte til Malene Ravns egen højtlæsning, når du går på byvandringen.

Malene Ravn har i samarbejde med biblioteket udvalgt bestemte steder i romanen, som skildrer væsentlige steder for Carl Fischer og hans familie. Du kan samtidig opleve lidt lokalhistorisk kolorit, når du går på vandringen, hvad enten du gør det fysisk eller digitalt. Bibliotekar Michael Bach kender Frederiksberg og hjælper dig på vej i vandringen. Bare klik på filmene og lær mere om din lokale historie på Frederiksberg. God tur.

Det er ikke et krav, at du har læst bogen inden.    

Du bestemmer selv om du vil starte på Åboulevarden og slutter ved Lorry, eller om du bare vil følge fodsporene, som du selv ønsker.

Malene Ravn introducerer den digitale vandretur:

Her kan du høre Malene Ravn give en introduktion til den digitale vandretur:

 

Fiskergade / Åboulevarden

Malene Ravn læser et uddrag fra romanen om den 10-årige Carl Fischers første møde med Fiskergade og København.

Bibliotekar Michael Bach fortæller om Fiskergade og Ladegårdsåen, der lå, hvor Åboulevarden ligger i dag.

 

Roarsvej / Svømmehalskvarteret

Malene Ravn læser et uddrag fra romanen, der foregår på Roarsvej 6.

Bibliotekar Michael Bach fortæller om Roarsvej og gaderne i Svømmehalskvarteret.

 

Forchhammersvej / Julius Thomsens Plads

Malene Ravn læser et uddrag fra romanen, der foregår på Forchhammersvej 7.

Bibliotekar Michael Bach fortæller om området ved Julius Thomsens Plads med bl.a. Sankt Markus Kirken og Forum. 

 

Lorry

Malene Ravn læser et uddrag fra romanen, der finder sted på forlystelsesetablissementet i Allegade.

Bibliotekar Michael Bach fortæller om landsbyen i Allegade og tiden som populær beværtning - også på Carl Fischers tid.