Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:00
Pris
Fri entré
Bibliotek
Sted
Musikbiblioteket
Målgruppe
For børn
Makerspace

DigiDays (efterårsferie): Byg robotter og sjove maskiner med LEGO Spike

21.10.21
Vi laver små robotter og andre sjove maskiner med LEGO Spike.

Vi starter med at lave nogle små fælles projekter, og når vi har styr på principperne, er der fri leg til at lave egne designs.

LEGO Spike er et nyt lærerigt LEGO-produkt, der blandt andet gør det let at lave små robotter og maskiner. Spike er inspireret af LEGO Mindstorms, men det er noget mere brugervenligt. Med Spike kan man med simpel blok-programmering få motorer, sensorer, gyroskop, højtaler og lignende til at fungere sammen. 

Spike kan bruges til at bygge en sorteringsmaskine, en elektrisk skruetrækker, en dansende robot og meget andet.   

Arrangementet er målrettet 11 til 15 årige. Yngre børn kan deltage sammen med en voksen.

Bestil én billet per LEGO Spike-sæt. Så to eller tre børn, der arbejder sammen, skal kun bruge én billet.

Hvis der ikke er flere billetter tilbage, så skriv dig på ventelisten. Vi får ofte afbud, så der er en god chance for at komme med alligevel. 

---

Dette arrangement er en del af DigiDays 2021, der afholdes af Coding Pirates Frederiksberg og Biblioteket Frederiksberg i efteråret 2021.

DigiDays er en festival med lærerige tech-aktiviteter for børn, unge og voksne. Du kan opleve og prøve ny teknologi, deltage i en række forskellige workshops og høre inspirerende foredrag. Der er fri entré til alle aktiviteter.

Vi tilføjer løbende nye arrangementer til programmet, som du kan se her: https://fkb.dk/digidays2021

Du kan holde dig opdateret om DigiDays og beslægtede aktiviteter på Biblioteket Frederiksberg gennem vores ”Learning Lab” Facebook-gruppe eller ved at skrive dig op til vores email-nyhedsbrev.

Hvis du har spørgsmål om DigiDays, så skriv til learninglab@frederiksberg.dk

DigiDays er muliggjort med støtte fra Frederiksberg Fonden, Frederiksberg Kommune og Dansk Ungdoms Fællesråd.