Om dette arrangement

Tid
15:00 - 17:00
Pris
Fri entré
Bibliotek
Sted
Musikbiblioteket
Målgruppe
For børn
Makerspace

DigiDays: Lav computerspil med Scratch - For fritidsklubber med tilmelding

11.11.20
I denne lærerige workshop skaber børn deres eget computerspil med det populære online-værktøj ”Scratch”.

Scratch er designet til på en lettilgængelig måde at lære børn de grundlæggende principper i programmering. I Scratch arbejder man med visuel "blok-programmering", hvor man hurtigt skaber et spil uden at bruge for meget tid på besværlig syntaks og komplicerede koder. I Scratch kan man for eksempel lave et spil, der minder om Super Mario, men hvor man helt selv bestemmer gameplay'et, grafikken og lyden. 

Arrangementet er målrettet fritidsklubberne på Frederiksberg.

Hvis du er ansat i en af fritidsklubberne, og gerne vil deltage i workshoppen med en gruppe børn, så henvend dig til Erik (ermy01@frederiksberg.dk)

Vi er fleksible med hensyn til både dag og tidspunkt for afholdelsen, så vi finder sammen et tidspunkt, som passer.    

---

 

Dette arrangement er en del af DigiDays 2020, der afholdes på Biblioteket Frederiksberg den 10., 11. og 12. november.

DigiDays er en festival med lærerige tech-aktiviteter for børn, unge og voksne. Du kan opleve og prøve ny teknologi, deltage i en række forskellige workshops og høre inspirerende foredrag. Der er fri entré til alle aktiviteter.

Der er noget for enhver smag, og du kan for eksempel få erfaring med programmering, droner, 3D-print og brug af digitale assistenter. Du kan også høre foredrag om blandt andet e-sport og kunstig intelligens

Du kan se det fulde program her: https://fkb.dk/digidays2020

Hvis du har spørgsmål om DigiDays, så skriv til learninglab@frederiksberg.dk

DigiDays afholdes på Biblioteket Frederiksberg i samarbejde med Coding Pirates. DigiDays er støttet af Frederiksberg Fonden og Frederiksberg Kommune.