Om dette arrangement

Tid
9:00 - 10:00
Pris
Fri entré
Bibliotek
Sted
Musikbiblioteket
Målgruppe
For børn
Makerspace

DigiDays: Omme bag skærmen og inde i mig - For børnehaver med tilmelding

10.11.20
Børnehavebørn bliver klogere på hvordan digitale medier påvirker dem.

Denne workshop er målrettet børn fra 4 til 6 år fra børnehaverne på Frederiksberg. Vi er fleksible med hensyn til både dag og tidspunkt for afholdelsen.

Hvis du er ansat i en børnehave, og gerne vil deltage i workshoppen med en gruppe børn, så henvend dig hurtigst muligt til Henrik (heda09@frederiksberg.dk). Arrangementet er målrettet

---

Inde i alle vores mange skærme bor stemningsskaberne. Her bor f.eks. glædes-sprederen der kan give en film en sjov stemning eller der bor u-behageren der kan give et stykke musik en uhyggelig stemning. Tilsvarende bor der en masse følere inde i vores kroppe. De hjælper os med at mærke de følelser vi får, når vi se eller høre noget på en skærm.

I workshoppen skal børnene med ind bag skærmen og hjælpe stemningsskaberne med at give film og musik den rette stemning. Og de skal med ind i Mathildes krop og hjælpe følerne med at finde de passende følelser. Gennem leg og fortælling giver workshoppen børnene en bevidsthed om, hvordan forskellige udtryk på en skærm påvirker forskellige følelser i vores kroppe. Samtidig får børnene også et sprog til efterfølgende at kunne italesætte de oplevelser de får i deres fremadrettet brug af skærme.

Workshoppen er målrettet de ældste børnehavebørn og tager afsæt i to primære formål inden for digital dannelse:

1.At gøre børnene bevidste om, hvordan der er en sammenhæng mellem skærmens udtryk og de følelsesmæssige og kropslige reaktion de oplever. 

2.At give børnene et sprog til at kunne italesætte deres følelser og reaktion i forbindelse med skærmoplevelser. 

--

Dette arrangement er en del af DigiDays 2020, der afholdes på Biblioteket Frederiksberg den 10., 11. og 12. november.

DigiDays er en festival med lærerige tech-aktiviteter for børn, unge og voksne. Du kan opleve og prøve ny teknologi, deltage i en række forskellige workshops og høre inspirerende foredrag. Der er fri entré til alle aktiviteter.

Der er noget for enhver smag, og du kan for eksempel få erfaring med programmering, droner, 3D-print og brug af digitale assistenter. Du kan også høre foredrag om blandt andet e-sport og kunstig intelligens

Du kan se det fulde program her: https://fkb.dk/digidays2020

Hvis du har spørgsmål om DigiDays, så skriv til learninglab@frederiksberg.dk

DigiDays afholdes på Biblioteket Frederiksberg i samarbejde med Coding Pirates. DigiDays er støttet af Frederiksberg Fonden og Frederiksberg Kommune.

Tags