Om dette arrangement

Tid
15:00 - 16:30
Pris
.
Bibliotek
Sted
Bibliotekssalen
Målgruppe
For børn
Makerspace

DigiDays: Vores digitale liv - Afholdt af Børns Vilkår - For børn og deres voksne (8 - 11 år)

19.09.19
Få gode råd til hvordan du og dit barn håndterer dilemmaer som sikkerhed og mobning online.

Mange børns sociale liv foregår delvist online, hvor de får nye bekendtskaber og indgår i sociale grupper gennem Facebook, Snapchat, Discord, computerspil, chat-forums og sikkert også mange andre steder, som de voksne endnu ikke har hørt om. Denne udvikling kan skabe udfordringer omkring mobning og krænkelser, som man ikke oplever i samme grad i den fysiske verden.  

Workshoppen består af refleksionsøvelser og dialog om børn og unges liv på nettet. Med afsæt i cases fra BørneTelefonen skal børnene selv bidrage til at udvikle ideer til, hvordan man som barn og ung kan skabe positive fællesskaber på nettet, hvordan man passer på sig selv og andre på sociale medier, og hvordan man kan håndtere online dilemmaer og udfordringer.

Workshoppen er for børn og deres voksne fra 8 år til 11 år. 

Der er fri entré til arrangementet. Klik på "Bestil billet"-knappen og hent en billet.  

-----

Dette arrangement er en del af DigiDays 2019, der afholdes den 17., 18. og 19. september. 

DigiDays er en festival med lærerige tech-aktiviteter for børn, unge og voksne. Du kan opleve og prøve ny teknologi, deltage i en række forskellige workshops og høre inspirerende foredrag. Fri entré til alle aktiviteter.

Der er noget for enhver smag, og du kan for eksempel få erfaring med programmering, droner, virtual reality, augmented reality og brug af digitale assistenter. Du kan også høre foredrag om blandt andet e-sport, cybersikkerhed, og dark net. 

Du kan se det fulde program her - https://fkb.dk/arrangementer/makerspace/digidays-bliv-klogere-paa-ny-tek...

Hvis du har spørgsmål om DigiDays, så skriv til learninglab@frederiksberg.dk

DigiDays afholdes på Biblioteket Frederiksberg i samarbejde med Coding Pirates. DigiDays er støttet af Frederiksberg Fonden og Coding Pirates Denmark.