Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Fri entré
Bibliotek
Sted
Østsalen / Børnebiblioteket
Målgruppe
For voksne
Makerspace

IRL Books: Læs om og lær at bruge Raspberry Pi over tre torsdag aftener

05.01.23
Vær med når vi over tre torsdag aftener bliver klogere på Raspberry Pi og programmering.

Raspberry Pi er en meget lille og billig computer, som man kan programmere eller opsætte til at løse mange forskellige opgaver. Raspberry Pi kan interagere med forskellige sensorer, motorer, knapper, lys og andre elektronikkomponenter. 

Den kan sættes op som mediecenter, spillekonsol, vejrstation, foderautomat til kæledyr og meget andet.

På møderne opsætter vi Raspberry Pi og laver små konkrete øvelser, så du får hands-on-erfaring med platformen. I perioderne mellem de tre møder læser du udvalgte kapitler i en faglitterær bog, som du låner på biblioteket. Vi opdaterer denne begivenhed, når vi har udvalgt bogen.

I forløbet lærer du blandt andet:

  • Hvad Raspberry Pi er
  • Hvad den kan bruges til
  • At installere software på den
  • Filhåndtering
  • Simpel Python-programmering
  • Tilføje og styre eksterne komponenter

Vi mødes disse tre torsdage:

  • 5. januar 19:00 – 20:30
  • 12. januar 19:00 – 20:30
  • 19. januar 19:00 – 20:30

Forløbet er målrettet voksne og unge over 16 år. Du får mest ud af forløbet, hvis du kan deltage alle gange, og desuden tager dig tid at få læst de udvalgte kapitler i bogen inden hvert møde. 

Det er gratis at deltage, og det kræver ingen forudgående forudsætninger. Det er dog en fordel, hvis du kan betjene en almindelig computer.

Da der er et begrænset antal pladser på holdet, er det vigtigt, at du husker at reservere en plads. Tryk på den grønne billet-knap og reserver din plads.

Hvis du har spørgsmål, så skriv til Erik på ermy01@frederiksberg.dk eller ring på 21691339

---

Dette forløb er en del af projektet "IRL Books", hvor vi afprøver, hvordan vi kan kombinere læsning af faglitteratur med fysiske møder i mindre grupper.

IRL Books-projektet er støttet af “Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre”

Tags