Om dette arrangement

Tid
12:00 - 14:00
Pris
Fri entré
Bibliotek
Sted
Musikbiblioteket
Målgruppe
For børn
Makerspace

Sommerferieaktivitet - Design din egen spilcontroller

01.08.20
Vi laver sjove spilcontrollere, der kan styre forskellige computerspil som for eksempel Super Mario og PacMan (10 til 14 år)

Vi bruger et såkaldt ”MakeyMakey”-computerboard til at skabe sjove fysiske spilcontrollere, hvor vi ved at røre objekter eller træde på dem styrer computerspil på computeren. Vi bygger vores controllere med limpistol, sølvpapir, pap, bananer (ja, bananer!) og meget andet.

Når controllerne er færdige, prøver vi dem af på spil som PacMan, Flappy Bird og Super Mario.

Workshoppen er for børn mellem 10 og 14 år. Det koster ikke noget at deltage, men vi har et begrænset deltagerantal, så du skal have en billet. Tryk på den grønne knap for at bestille billetter.

Hvis der ikke er flere billetter, så skriv dig på ventelisten. Vi får tit afbud, og når det sker får folk på ventelisten automatisk tilbudt den ledige plads. 

 

Corona-information

I forhold til risikoen for Corona-virus følger vi disse retningslinjer:

- der er håndsprit tilgængeligt og vi desinficerer med jævne mellemrum både hænder og overflader

- vi fordeler deltagerne på så mange borde som muligt, så der kan holdes god afstand. Venner skal også sidde adskilt

- der er en dedikeret computer til hver deltager eller deltagergruppe, og vi opfordrer til at deltagerne medbringer deres egen computer

--

Biblioteket Frederiksberg afholder i 2020 "maker"-aktiviteter for både børn og voksne. Det handler om kreativitet, idéudvikling, brug af computere, ny software, elektronik, 3D-print, robotter og meget andet.

Du kan se vores aktiviteter her: https://fkb.dk/temaer/makerspace/arrangementer

Du kan få nyheder om vores aktiviteter ved at melde dig i vores Facebook-gruppe Frederiksberg Learning Lab: https://www.facebook.com/groups/1933149520075451/ eller skrive dig op til vores email-nyhedsbrev her: http://eepurl.com/dGrPIj.

På sigt er det planen, at biblioteket etablerer et permanent ”maker”-område, hvor du har mulighed for at eksperimentere med forskellige digitale teknologier.

Hvis du har spørgsmål til Frederiksberg Learning Lab, kan du kontakte os her: learninglab@frederiksberg.dk