
Om dette arrangement
Sommerferieaktivitet - Lav unikke smykker med 3D-print (11 - 15 år)
Design og fremstilling af smykker er de seneste år blevet digitaliseret, så det i dag er muligt at tegne smykker i 3D på computeren og derefter selv printe dem i plast på en 3D-printer.
På denne workshop lærer du at tegne smykker, som øreringe, vedhæng til halskæder, eller brocher i 3D-tegneprogrammet Tinkercad. Når dit design er færdigt på computeren, printer vi det ud i plast på bibliotekets 3D-printere, så du kan få det med hjem eller eventuelt hente det på biblioteket, når det er færdigprintet.
Vi viser dig også, hvordan du kan sende din 3D-model til et firma, der mod betaling støber dit smykke i guld, sølv eller andet metal. Det er den perfekte personlige gave.
Workshoppen er målrettet unge mellem 11 og 15 år.
Hvis der ikke er flere billetter tilbage, så skriv dig på ventelisten. Vi får ofte afbud, så der er en god chance for at komme med alligevel.