Om dette arrangement

Tid
12:00 - 13:00
Pris
.
Lokalitet
Biblioteket Frederiksberg - foran hovedingangen
Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg
Arrangør
Målgruppe
For alle
Musik, Film & Spil

COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL: Thilo - Fischer - Moseholm

06.07.19
3 generationer i én trio.

Oplev trioen Jesper Thilo, Jacob Fischer og Felix Moseholm, der sammen vil de plukke det bedste fra deres enorme fælles repertoire i jazzens evergreens og fortælle historier fra de mange år i musikkens verden og de mennesker, der har betydet noget for dem.

Tenorsaxens mester og grand old man Jesper Thilo har for nogle år siden rundet de 75 og spiller bedre end nogensinde, ikke mindst i samspil med to yngre kræfter, der i den grad kan spille op til ham. Jesper er en institution i dansk jazz og en af de meget få solister af international topklasse, Danmark har fostret.

Jacob Fischer er en generation yngre, men bestemt et kendt ansigt på jazzscenen. Han har i mange år været en af de flittigste musikere i Danmark, og mange har nok hørt ham med Svend Asmussens kvartet, som han spillede med i over 15 år, eller de mange tusinde koncerter med bl.a Finn Ziegler og Hugo Rasmussen. I dag har han fuld gang i en international karriere med turneer i både USA og Japan med amerikanske topmusikere som Scott Hamilton, Warren Vaché og Harry Allen.

Bare 21-årige Felix Moseholm er et kæmpetalent på kontrabassen og viderefører den stolte arv fra NHØP. Han er hjemme i Danmark på "sommerferie"  fra sine studier på den berømte Juillard School of Music i New York.

Koncerten foregår udendørs på pladsen foran Hovedbibliotekets indgang.

Husk kontanter eller mobilepay til køb af fadøl og sodavand. 

Fri entré uden billet.

 

Thilo - Fischer - Moseholm

Jesper Thilo : Tenorsaxofon, Klarinet

Jacob Fischer : Guitar

Felix Moseholm : Kontrabas