Om dette arrangement

Tid
13:00 - 14:30
Pris
Fri entré
Bibliotek
Sted
Litteraturens Sal
Målgruppe
For alle
Musik, film & spil

Lydspor i litteraturen: Fællessang og debat

30.09.22
Kom og syng med, når OPSANG spiller op til fællessang og debat om spørgsmålet: Hvad er en god fællessang?

Musikken og ordene har altid været tæt forbundne. Men hvad gør egentlig en sang rigtig god? 

Denne eftermiddag skal vi synge en masse sange og sammen debattere i plenum: Hvad er en god fællessang?

Vi rører både det litterære og musikalske aspekt, når de to udtryk går op i en større enhed og bliver til en god sang. 

Duo OPSANG

Arrangementet varetages af fællessangsduoen OPSANG, som består af Sara Futtrup og Anna Kruse.

De har sammen spillet over 100 fællessangskoncerter på plejehjem, da det hele lukkede ned, og de har set, hvad det gør ved os at synge sammen, selv på afstand.

Sara Futtrup: Sanger, sangskriver, kulturformidler. Står for ugentlig fællessang på Kulturstationen Vanløse. https://www.sarafuttrup.com/opsang

Anna Kruuse: Sanger, komponist og underviser.  Har være medskaber til 2 sange i højskolesangbogen. Fællessang med voksne og børn under Spil-dansk, I DR-Byen. Se: annakruse.dk

Fri entré

 

LYDSPOR I LITTERATUREN - Under overskriften ”Lydspor i litteraturen” sætter Biblioteket Frederiksberg resten af 2022 fokus på den tætte forbindelse mellem musikken og litteraturen. Det foregår på biblioteket, i podcasts og ved arrangementer.

I litteraturens sal vil du kunne opleve inspirerende borde, som alle indeholder god skønlitteratur, hvor musikken er omdrejningspunktet for historiens handling. Vi har også fundet de bedste boxsæt frem med musik, hvor tekstuniverset er lyrisk og velskrevet.

Arrangementet er en del af Musikhøjskolens 90 års Jubilæumsår, hvor Aftenskolen i samarbejde med Biblioteket Frederiksberg, i løbet af efteråret kaster lys på samspillet mellem ord og musik i både fællessang og lyrik.