Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:30
Pris
.
Bibliotek
Sted
Læsesalen
Målgruppe
For voksne
Musik, Film & Spil

Rued Langgaard - den ekstatiske outsider og geniale komponist

10.12.19
Musikforsker og forfatter, Bendt Viinholdt Nielsen, giver en introduktion til Langgards liv og musik.

Rued Langgard (1893-1952) har i de senere år høstet stor anerkendelse for sine værker, som bl.a. er blevet opført på Proms i London, i Wien af Wienerphilharmonikerne samt i Korea, Skotland og USA.

Operaen, ”Antikrist”, fik overdådige anmeldelser, da den blev opført i Mainz sidste år, og til marts 2020 opføres operaen på Deutsche Oper i Berlin.

 

Program:

  • Formanden for Rued Langgard Fonden, advokat Asbjørn Rønn-Simonsen, fortæller kort om fondens arbejde.
  • Herefter vil musikforsker og forfatter til Rued Langgard-biografien ”Den ekstatiske outsider”, Bendt Viinholdt Nielsen, give en introduktion til Langgard og hans musik med musikeksempler. 
  • Medlem af Rued Langgard Selskabet, privat sygeplejerske, kunsthistoriker Lene Wessel Falk slutter af med at fortælle om Selskabets aktiviteter, herunder en operatur til  Deutsche Oper i Berlin til premieren på Antikrist d. 21. marts 2020.

 

Lidt om Rued Langgard

Rued Langgaard blev født ind i en musikalsk familie og komponerede allerede værker som 7 årig. Som 11 årig debuterede han ved en stor koncert i Marmorkirken. Denne koncert blev overværet af den norske komponist Edvard Grieg, som roste Langgard i høje toner. Efterfølgende havde den generte, 19-årig Langgaard stor succes i Berlin, hvor hans første symfoni blev opført for fulde huse - efter at den i København var blevet erklæret for ”uspillelig”!

Der gik dog ikke længe inden den unge, enspænderagtige komponist oplevede modgang og afvisning af sine værker. Hans personlighed gjorde, at han havde vanskeligt ved at begå sig i samfundet, og han lagde sig ud med det etablerede musikliv, som ikke brød sig om hans musik. Snart oplevede han også den håbløse forelskelse i en ung pige ved navn Dora. Hun blev dog gift med en anden, men forelskelsen satte dybe spor i Rued Langgaards kompositioner. Han var ikke populær i København, og endte med at få et organistembede i Ribe, hvor han bl.a. komponerede sine sidste 8 symfonier.  

Læs mere på Rued Langgaard Fondens hjemmeside.

Fri entré uden billet.