Det gamle kartotek

På Stadsbibliotekar Georg Krogh-Jensens tidligere kontor står et lille kartotekskab med tolv skuffer og et skab nedenunder. Det passer vi godt på, for vi kan på gamle fotografier se, at det oprindeligt stod i biblioteket i træbarakken på Jernbanestien, der i 1935 blev afløst af det nye hovedbibliotek.

For hundrede år siden varetog de danske folkebiblioteker selv katalogiseringen af deres bøger, men man fulgte nye fælles regler, der blev udstukket fra Statens Bibliotekstilsyn, som opstod med landets første bibliotekslov i 1920. Arbejdet krævede mange hænder – og skrivemaskiner – og med den stigende mængde af bøger, der blev indkøbt, opstod der snart et behov for centraliseret katalogisering og salg af kartotekskort til bibliotekerne.

Kartotekskortene blev samlet alfabetisk eller systematisk i kartoteker, som man ofte fik fremstillet hos lokale snedkermestre. Ældre lånere kan godt huske, at bibliotekerne var fyldte med store kartoteker, og i voksenafdelingen strakte kartoteket sig fra den ene ende af hovedbibliotekets store midtersal til den anden ende. Det holdt mange bibliotekarer og biblioteksassistenter beskæftiget med at sætte nye kort i kartoteksskufferne og fjerne dem, når bøger blev kasseret. Lige indtil 1993 hvor Frederiksberg Bibliotek ”gik over til edb”, som vi sagde dengang. Så forsvandt kartoteket hurtigt og i stedet kom de første søgeterminaler op.

Læsesalen bevarede dog endnu et kartotek over bibliotekets store samling af slægtsbøger, som var i brug til omkring årtusindskiftet.

De enorme mængder af kartotekskort blev i de følgende mange år benyttet på kontorerne til at skrive bag på, men til sidst slap de op.