Corona: FAQ i forbindelse med bibliotekets lukning
Generelt om bibliotekets lukning
Hvorfor er biblioteket lukket?
Biblioteket er lukket af myndighederne som en del af den covid-19/coronavirus-forebyggende indsats, som foreløbigt er forlænget til og med 7. februar.
Hvornår åbner bibliotekerne igen?
Vi forventer at åbne mandag den 8. februar, men følger situationen og myndighedernes anvisninger.
Er det muligt at komme i kontakt med jer?
Ja, du kan kontakte os via vores kontaktformular eller på mail til biblioteket@frederiksberg.dk
Reservering, afhentning af bøger og aflevering
Kan jeg reservere bøger under bibliotekets lukkeperiode?
Nej, det er ikke muligt at reservere og bestille bøger i bibliotekernes lukkeperiode. Det gælder også for bestillinger på bibliotek.dk.
Gem i stedet de titler, du gerne vil reservere på en huskeliste. Her kan du se, hvordan du gemmer på "Min liste".
Kan jeg afhente mine reservationer?
Nej, det er ikke muligt at afhente reserveringer, så længe bibliotekerne holder lukket. De reserveringer, som blev klar til dig, før biblioteket lukkede 9. december, kan du afhente, når biblioteket igen åbner. Hvis du ikke længere er interesseret i dine reserveringer, kan du slette dem på www.fkb.dk.
Kan jeg aflevere mine lån?
Nej, du kan ikke aflevere dine bøger i lukkeperioden. Vi opfordrer dig i stedet til at forny din lån online på fkb.dk eller i biblioteksapp'en, Biblioteket, som du kan hente i Google Play eller App Store. Vi opkræver ikke gebyrer for lån med aflevering i lukkeperioden.
Kan jeg forny materiale i lukkeperioden?
Ja, du kan forny din lån på enten www.fkb.dk, i bibliotekets app, Biblioteket eller ved at sende en sms med teksten "FKB FORNY ALLE" til 1919. Vi har midlertidigt givet mulighed for at 14-dages bøger også kan fornyes.
Hvis du ikke kan forny, kan du maile til biblioteket-sag@frederiksberg.dk.
Gebyrer og saldoopgørelser
Hvad hvis lånetiden overskrides?
Vi tilskriver ingen gebyrer for lån med afleveringsfrist i lukkeperioden. Når vi genåbner, vil der være en kort periode, hvor du får mulighed for at aflevere gebyrfrit - når vi kender den præcise genåbningsdato, melder vi en dato ud. Gebyrer fra før 9. december, skal du stadig betale.
Jeg har modtaget en saldoopgørelse i min e-Boks. Skal jeg virkelig erstatte et materiale, når jeg ikke kan aflevere det?
Nej. Du skal blot gøre, som der står i brevet: aflevér, når bibliotekerne genåbner. Når du gør det, bliver erstatningen automatisk annulleret. Vi opkræver ingen gebyrer i lukkeperioden.
Kan jeg betale mine gebyrer?
Ja, du kan betale dit mellemværende på www.fkb.dk med betalingskort og MobilePay eller ved personlig henvendelse på Hovedbiblioteket, når vi genåbner. Du kan også betale i app'en, Biblioteket, med Mobile Pay.
Spørgsmål vedrørende lånefrister, gebyrer, erstatninger m.m kan sendes til biblioteket-sag@frederiksberg.dk.
Hvad med Biblioteket kommer, får jeg stadig leveret bøger?
Nej, desværre. Som med alle vores øvrige fysiske tilbud, er der også midlertidigt lukket ned for levering af bøger i Biblioteket kommer-ordningen.
Bibliotekets digitale services
Kan jeg benytte bibliotekernes digitale tilbud som fx eReolen, Litteratursiden og Filmstriben?
Ja, alle bibliotekets digitale tilbud er tilgængelige. Du skal bare være meldt ind som låner på Biblioteket Frederiksberg og bo på Frederiksberg. Du kan læse mere om hver enkelt digitalt tilbud her: https://fkb.dk/e-materialer
Kan jeg blive meldt ind på biblioteket i lukkeperioden?
Ja, det kan du:
-
Hvis du er over 18 år, kan du melde dig ind online med Nem Id via dette link: https://fkb.dk/registration
-
Hvis du har børn under 18 år, skal du sende en mail til biblioteket-sag@frederiksberg.dk og bede om, at de bliver meldt ind.
Bibliotekets borgerservice
Er det stadig muligt at få udstedt nyt nøglekort, pas og lignende?
Nej, bibliotekets fysiske borgerservicefunktioner holder også lukket. Kommunen har mulighed for telefonisk henvendelse på rådhuset 3821 2121. Ved akutte behov for udstedelse af pas eller Nem-ID kan borgerne kontakte Københavns Borgerservice 3366 3366. Man SKAL ringe, inden man møder op. www.kk.dk/borgerservice-coronainfo
Aktiviteter på biblioteket
Afholdes planlagte aktiviteter?
Nej. Alle aktiviteter, både faste tilbud (som IT-café, Advokatvagten og Sprogtræning) og enkeltstående arrangementer, er i første omgang aflyst frem til 18. januar. Følg med her: https://fkb.dk/arrangementer
Hvis du har andre spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til biblioteket@frederiksberg.dk