Sprogkuffert - Kendte ansigter
Her foreslår vi kufferter med fortællinger om elskede figurer Kaj og Andrea, Emil fra Lønnerberg og Pippi Langstrømpe.
Spil og syng med Kaj og Andrea (0-2 år)
Med udklædningstøj og instrumenter kan I leve jer helt ind i sangene fra sangbøgerne sammen med Kaj og Andrea. Når barnet afprøver sangene og deres rytmer på egen krop, hjælper det motorikken, ordforrådet og ikke mindst musikglæden på vej.
Emil leger med æg (Fra 4 år)
Med kasket og stribet trøje er det ingen sag at leve sig ind i historien om Emil fra Lønneberg! Når I har læst om Emil, kan I selv lege historierne og øve tal med de forskellige lege med æg, som tager udgangspunkt i historierne om Katholts frække og elskede skarnsknægt.
Pippi i cirkus (fra 4 år)
Tag med Pippi Langstrømpe og hendes venner Tommy og Annika i cirkus! Med sprogkufferten kan I læse historien om dengang Pippi lavede løjer under en cirkusforestilling og genfortælle den med figurerne - eller lave jeres helt egen cirkusforestilling.