Borgerservice på biblioteket

På biblioteket kan du bestille Pas, NemID og MitID. Vi hjælper også flygtninge med den offentlige digitale kommunikation og tager ud i boligområder og hjælper med NemID, MitID, Skat og borger.dk.

Fra den 1.januar 2023 kan du ikke længere få  lavet pas, NemID med mere på biblioteket. I stedet henviser vi til borgerservice på Frederiksberg Rådhus: https://www.frederiksberg.dk/tidsbestilling

Pas, MitID og NemID

Bestil tid til Pas, NemID og MitID på biblioteket

Bestil tid til pas, MitID og NemID på Frederiksberg Hovedbibliotek. Har du brug for hjælp til at bestille tid, kan du ringe på telefon 38 21 18 00 (mandag – fredag kl. 10-15). 

Virksomheder og foreninger

Har du virksomhed eller forening i Frederiksberg Kommune, og har du brug for hjælp til at forstå NemID medarbejdersignatur, virk.dk eller give en fuldmagt, så kan vi hjælpe dig.

Bibliotekets borgerservice to go

I Bibliotekets Borgerservice to-go tager vi ud i byen og hjælper borgerne med skat, e-Boks, boligstøtte, NemID og kommunikationen med det offentlige. Alle er velkomne og du behøver ikke tilmelde dig. Det er en god ide at medbringe dit NemID. 

Hjælp til flygtninge

Hver onsdag kl. 14 -16 på Frederiksberg Hovedbibliotek. 

I Hverdagsrådgivning tilbyder vi hjælp til nye flygtninge med borgerserviceopgaver og andre digitale udfordringer. Vi hjælper fx med at oversætte breve fra offentlige myndigheder, forklare borgerens handlemuligheder og hjælper på tværs af myndigheder til overblik over egen situation. 

Videoguides til digital selvbetjening

På bibliotekets YouTube-kanal finder du videoguides til digital selvbetjening, hvor du kan få hjælp til fx udbetaling af feriepenge, og hvordan du finder laboratoriesvar på sundhed.dk.