Coding Pirates indtager biblioteket

24.10.18
Coding Pirates starter op på Biblioteket Frederiksberg, og vi søger derfor engagerede folk, der har lyst til at undervise og inspirere børn og unge til at arbejde kreativt med IT. Er det dig?

Coding Pirates fremmer børn og unges it-kompetencer gennem ugentlige klubaftener og workshops. Deltagerne er mellem 7 og 17 år og arbejder fx  med programmering af robotter, udvikling af spil, 3D-tegning, 3D-print, Micro:bit, LEGO Mindstorms, virtual reality, kodning, podcasts, video og meget mere.  

​Nu starter Coding Pirates op på Biblioteket Frederiksberg, og vi søger derfor engagerede folk, der har lyst til at undervise og inspirere børn og unge til at arbejde kreativt med IT. ​ Du skal have lyst til at lære og have interesse for computere, men du behøver ikke være en haj indenfor de områder Coding Pirates arbejder med.

Hvis du er forælder til et barn, der gerne vil være med til Coding Pirates, så bliv frivillig og dit barn er sikret en plads.

​TIlmeld dig til Erik Haastrup Müller, digital læring og maker-aktiviteter på ermy01@frederiksberg.dk eller på telefon 21691339

Læs  mere om, hvad vi søger og kan tilbyde.

I efteråret 2018 igangsætter biblioteket aktiviteter indenfor digital læring for både børn og voksne. På sigt er det planen, at biblioteket får et særskilt område med adgang til digitale produktionsmaskiner, hvor borgerne kan tilegne sig nye digitale færdigheder.