Du' go' nok - kampagne om at være tro mod sig selv

Er du tro mod dig selv eller følger du gruppens mindste vink? 4. årgang på Søndermarkskolen og Biblioteket Frederiksberg har arbejdet med identitet og fællesskaber, og det er der kommet en spændende kampagne ud af, rettet mod andre skolebørn.

I et projekt mellem Søndermarkskolen og Biblioteket Frederiksberg, har 4. årgang lært om identitet og fællesskaber, hvor de bl.a. har arbejdet med flokdyrsteori, lemmingeeffekten og popularitetsmarkører. Alle sammen vildt svære begreber, som børnene har formået at forstå og sætte i spil på deres egen måde. Det er der kommet kampagnen ”Du’ go’ nok” ud af, hvor eleverne har lavet nogle seje videoer, hvor de sætter fokus på nogle af de dilemmaer man kan stå i, når fællesskabet vil noget andet end én selv. Formålet med kampagnen er at sætte gang i snakken om de mange fællesskaber børn er en del af , ude i skoleklasserne og hjemmene – og hertil hjælpe andre børn med at være tro mod sig selv.

Vil du se elevernes vildt seje videoer? Tryk på de enkelte klasser i menuen i venstre side! 

Baggrund: Hvorfor arbejde med identitet og fællesskaber i 4. klasse?

Baggrunden for projektet er et kulturmakkerskab mellem skolen og bibliotektet. Her har lærere, kulturformidlere og børn mødtes om at skabe et anderledes læringsforløb.

Indgangen til - og drivkraften bag - projektet, er at bidrage til (digital) dannelse hos eleverne på 4. årgang, hvor pågældende begreber er fremtrædende størrelser. Med viden og kompetencer til at gennemskue og forstå processerne ift. identitet og fælleskaber, er det forhåbningen, at børnene bliver mere reflekterede individer og borgere i samfundet. Ønsket med kampagnen er at nå bredere ud med identitetsrefleksion hos de børn som ser kampagnen, og hertil deres voksne, som kan sætte samtalen yderligere på dagsordenen.

Kontakt

Har du spørgsmål til kampagnen og/eller kulturmakkerskaber, kontakt da kulturformidler Anna, på anbr13@frederiksberg.dk eller 28 98 23 60