Bisnode

Adgang
Adgang hjemmefra
Bisnode giver informationer om Danmarks største virksomheder. Basen blev tidligere markedsført under navnet Greens Online.

Bisnode indeholder alle CVR-registrerede virksomheder i Danmark. Blandt disse hundredtusindvis af virksomheder, har Bisnode desuden udvalgt de 7.000 største, som man kan finde mange flere detaljerede oplysninger om. Det er de samme store virksomheder, som man tidligere fandt i de kendte opslagsværker fra Greens Forlag.

Bisnode giver værdifulde oplysninger om personer i ledelsen, årsregnskaber fra de seneste 5 år, koncerndiagrammer og meget, meget mere.

Sådan kommer du i gang

Tryk på Se online-knappen til højre og indtast dit cpr.nr. (10 cifre uden bindestreg) og pinkode (4 cifre).

Tips til søgning

Du kan enten søge på virksomhedsnavne eller personer, men hvis du vil søge efter brancher, så anbefaler vi, at du benytter basens avancerede søgemuligheder. Og her er det meget vigtigt at pointere, at der ud for næsten alle søgefelter er en lup-funktion, som du skal aktivere for at finde de korrekte søgeord, branchekoder o.lign., som Bisnode benytter. Du skal altså ikke selv taste noget i disse søgefelter.

Hvis du får et meget stort søgeresultat, kan du begrænse det let ved at aktivere et eller flere af de andre søgefelter. I søgeresultatet er de største virksomheder altid markeret tydeligt med en gul stjerne.

Endelig giver Bisnode mulighed for gratis at trække virksomhedsdata ud til en Excel-fil, og du kan selv ved hjælp af flueben bestemme, hvilke data du ønsker at udstrække.

Vil du vide mere?

Vi anbefaler, at du studerer Bisnodes hjælpe-sider grundigt, så du kan få det allerbedste udbytte af basen!

Her kan du få hjælp til, hvordan du step-by-step udtrækker virksomhedsdata.

Bisnode -Søgning efter virksomhed

 

Se mere hos eKurser.nu her

Betingelser for brug

Basen kan benyttes hjemmefra, hvis du bor i Frederiksberg Kommune og er registreret som låner på Biblioteket Frederiksberg

Alle uanset bopæl er velkomne til at møde op på biblioteket og benytte basen fra en af vores computere.